Rebekka Gustafson om at leve med særlig sensitivitet
Forleden talte jeg med Rebekka Gustafson. Rebekka er 25 år og har blandt andet skabt podcasten ’Bag Eliten’ hos 24syv. Dét der dog er særlig relevant at fremhæve ved Rebekka i forbindelse med denne artikel er, at hun er det, der betegnes, ’særligt sensitiv’. Særlig sensitivitet er langt mere udbredt, end mange ved. Faktisk antages det, at omkring 20 % af den danske befolkning er særligt sensitive. Alligevel er der enormt mange, der ikke ved, hvad særlig sensitivitet rent faktisk betyder og indebærer. I artiklen her, kan du læse Rebekkas perspektiv på dét at leve med særlig sensitivitet. Hun fortæller især om, hvad det har gjort for hendes liv(skvalitet) at blive bevidst om begrebet, og om hvordan hun har lært at vende det til en gave frem for en udfordring i sit liv.
“At være særligt sensitiv betyder, at ens nervesystem er enormt fintfølende. For mig betyder det, at jeg mærker stimuli, eksempelvis følelser, sanseindtryk, tanker, på et dybere niveau end gennemsnittet.”
Hvad betyder det at være særligt sensitiv for dig?
De færreste ved, at særlig sensitivitet, der oprindeligt betegnes ’HSP’ (highly sensitive person) eller ’SPS’ (sensory processing sensitivity), er en neurodivergens. Det vil sige, at særligt sensitive mennesker, er født med en hjerne, der ser anderledes ud end den neurotypiske hjerne. Op mod 20 % af alle danskere lever med særlig sensitivitet, men mange ved ikke, hvad det betyder.
Det har været en kæmpe øjenåbner for mig, at vide, at jeg er særligt sensitivt, da det grundlæggende har lært mig at forstå, at jeg skal tilpasse mit liv til min hjerne og ikke omvendt. At være særligt sensitiv betyder, at ens nervesystem er enormt fintfølende. For mig betyder det, at jeg mærker stimuli, eksempelvis følelser, sanseindtryk, tanker, på et dybere niveau end gennemsnittet. Hver eneste gang jeg træder ind i et rum eller generelt møder mennesker på min vej, mærker jeg deres energier med det samme, og jeg oplever, at min intuition er meget klar. Den er som en styrende kraft, der hver dag guider mig.
Flertallet af særligt sensitive mennesker er enormt kreative, og at gøre kreativiteten centrum for mit liv og arbejde har i høj grad også været afgørende for, at jeg i dag kan sige, at jeg lever i balance med min særlige sensitivitet. I mit tilfælde betyder det desuden, at jeg har adskillige fysiske sensitiviteter, som eksempelvis at jeg er intolerant over for særlige fødevarer, jeg kan have svært ved at fordøje bestemte ting og generelt set skal jeg være påpasselig med alt, jeg smører på min hud og putter ind i min krop. Sådan er det ikke for alle, da særlig sensitivitet kan optræde på forskellige måder hos forskellige mennesker.
En anden ting jeg har oplevet, som jeg føler mangler at blive italesat omkring livet som særligt sensitiv, er betydningen af mening og jordforbindelse. Fordi jeg har oplevet mig selv som anderledes og til tider forkert i min barndom, har jeg skulle lære, at jeg ikke skal passe ind i nogen boks, men selv finde en mening inde i mig, mit arbejde og mit liv. Det kan lyde som store spørgsmål, men jo klogere jeg bliver på mig selv, jo mere forbindelse finder jeg til denne jord, min væren i livet, og jeg er bevidst om, at jeg aktivt kan skabe mening hver dag ved at lytte til min intuition.
Hvordan opdagede du, at du var særligt sensitiv?
Så længe jeg kan huske, har jeg følt mig anderledes, fordi jeg mærkede alt, der var omkring mig og reflekterede konstant over mig selv, min væren i denne verden i relation til andre og hvorfor de opførte sig som de gjorde. Jeg følte, at jeg levede i min egen lille fantasiverden, og jeg havde svært ved at være til stede i den virkelige verden, fordi den overvældede mig. Jeg fandt i mine teenageår ud af, at den måde, hvorpå jeg ikke ville føle mig anderledes var ved at blive en ‘people-pleaser’. Fordi jeg er særligt sensitiv, er det let for mig at fornemme andres behov, og jeg tænkte, at gjorde jeg andre glade, så ville de kunne lide mig og synes at jeg var dygtig, og dermed var jeg god nok.
Jeg var så bange for at føle alle de følelser min særlige sensitivitet fik mig til at mærke, at jeg kanaliserede al min energi ind i andre mennesker. I disse teenageår følte jeg mig dog enormt ensom, forkert og gik konstant på kompromis med mig selv i jagten på andres accept og anerkendelse. Jeg følte mig fanget i en verden, hvor intet gav mening, hvor jeg ikke anede, hvad der gjorde mig glad ,og jeg gjorde alt for at blive så perfekt som muligt i samfundets øjne.
Min mor har som skolelærer altid haft interesse for neuro-divergente diagnoser og mindfulness. Hun præsenterede mig for begrebet særlig sensitivitet, da jeg var omkring 14 år. Det var en periode i mit liv, hvor jeg oplevede at blive mobbet i skolen samtidig med, at jeg var elitesvømmer. Jeg husker episoder i skolen, hvor en elev eksempelvis sagde noget grimt til mig, hvilket førte til, at jeg græd adskillige gange over ting, jeg selv følte, at jeg ikke burde græde over. Jeg følte mig svag, fordi jeg var overbevist om, at jeg tog alting personligt, og fordi jeg ikke kunne konfrontere de mennesker, jeg vidste opførte sig forkert over for mig. Samtidig ville jeg også være den bedste atlet, men lige så snart jeg ikke leverede de resultater, jeg drømte om, tog de negative følelser og angsten over i sådan en grad, at jeg eksempelvis til et svømmestævne låste mig inde på toilettet inden et løb, fordi jeg var bange for, at jeg ikke kunne præstere godt nok. Og at fejle i et løb ville jeg få til at betyde, at jeg så bare ville fejle i livet generelt. En tanke eller følelse ville gå fra at opstå til lige pludselig at fyldte helt enormt meget, og jeg kunne ikke navigere i, hvad det var, der egentlig skete. Jeg var så bange i situationer som denne, at jeg lukkede mig ude for hele verden og først kom frem, når jeg følte, at jeg var i sikkerhed igen - i dette tilfælde, da løbet var ovre.
Under pandemien besluttede jeg, at jeg ikke ville leve et liv i frygt, og gik på min egen rejse ind i den særligt sensitive verden. Det ændrede mit liv fuldstændigt. Jeg havde fra jeg var 15 til 21 år talt med en psykolog og coach om det, da jeg kontinuerligt fik korte perioder med mild depression og angst. Jeg gik i ring i mit liv, og bagved det lå en dyb følelse af ikke at være god nok og ikke at vide, hvad min plads i verden og livet var. Jeg havde længe været nysgerrig på den spirituelle verden og opsøgt den, men det var ikke før jeg selv tog valget som 23-årig om, at nu skulle jeg finde min kerne, at den sande rejse indad egentlig startede.
“Ved at forklare hvordan jeg bedst fungerer og italesætte mine behov, så ved jeg, at jeg kan være 100% mig selv og ikke føle, at jeg skal skjule, når jeg er overstimuleret og har brug for at trække mig og være alene.”
Hvordan lever du i balance med din særlig sensitivitet?
Kreativitet spiller en afgørende rolle i mit liv. Jeg er en historiefortæller, performer og skaber, og jeg har været nødt til at forstå, at jeg kan have svært ved at indgå på en ‘normal’ kontorarbejdsplads, og i stedet er nødt til at skabe mit eget. Det er ikke sådan for alle særligt sensitive, men sådan er det for mig. Jeg har af flere omgange oplevet, at jeg er blevet fysisk syg, fordi mit nervesystem simpelthen et blevet overvældet efter lange perioder med indtryk på en arbejdsplads på trods af, at jeg havde skærmet mig selv med redskaber såsom noise-canceling høretelefoner.
At sætte grænser, sige nej og turde sige min følelser højt har været altafgørende for min trivsel i dag. Mine følelser har i lang tid skræmt mig, fordi jeg mærkede så meget. Nu forsøger jeg at træde ind i den storm af følelser, jeg ofte oplever, og skaber aktive pauser i mit liv hver dag, hvor jeg giver mig selv lov til mærke efter, eksempelvis via meditation. I dét rum overvælder følelserne mig langt mindre, og jeg lader dem ikke påvirke mig som tidligere. I stedet ser jeg dem i dag som små bobler, der flyder rundt om mig, som jeg er opmærksom på findes, men jeg ikke behøver prikke til.
Fordi jeg i dag er selvstændig, kan jeg selv sætte rammen for min hverdag. Det er noget, jeg aktivt har arbejdet hen imod de sidste to år, fordi det giver mig den bedste mulighed for selv at designe min dag i overensstemmelse med min sensitivitet. Det er ikke altid let og en dans på roser, men jeg er også bevidst om, at jeg ikke skal tilbage til noget som gør mig syg igen. I dag elsker jeg mit arbejde, og jeg kan ikke forestille mig det anderledes.
Det har desuden været afgørende for min rejse at tale højt om dét at være særligt sensitivitet. Jeg deler både ud om det på sociale medier, til de mennesker jeg samarbejder med og til mine nærmeste. Ved at forklare hvordan jeg bedst fungerer og italesætte mine behov, så ved jeg, at jeg kan være 100% mig selv og ikke føle, at jeg skal skjule, når jeg er overstimuleret og har brug for at trække mig og være alene. Det er i dag helt okay i min vennegruppe at melde fra til aftaler, hvis jeg er overstimuleret, og det er en gave for mig at der er den accept og forståelse.
“ Jeg er særligt sensitiv og det er min superkraft.”
Hvad er den vigtigste læring du har taget med dig på din rejse hidtil?
Den vigtigste læring for mig har været, at særligt sensitivitet er en KÆMPE gave, hvis jeg lader det være det. En gave, der gør mig i stand til at mærke livet helt ind i min kerne, forstå mennesker på et niveau de færreste kan og reflektere med sådan en dybde, at kreative idéer og løsninger konstant opstår. Jeg vil ikke være foruden den helt magiske mulighed for fuldkrops-oplevelser jeg kan få af glæde, entusiasme eller taknemlighed for selv de mindste ting i livet. Når jeg giver plads til at lade min intuition og mit hjerte føre mig frem i livet, så mærker jeg min mening og min kerne hver dag og ved, at jeg er god nok ligegyldigt hvad, der sker i den ydre verden. Jeg er særligt sensitiv og det er min superkraft.