Er du modig nok? Forstå hvad frygt kan gøre ved dit liv og dit potentiale.
Emnet ‘frygt’ er enormt interessant, fordi mange af os - bevidst eller ubevidst - er styret af frygt. Og det bør vi være opmærksomme på, hvis vi gerne vil passe på vores trivsel i livet. Frygten kan nemlig tynge os og stresse os som mennesker samt begrænse vores potentiale. I artiklen her, fortæller Anja Vintov, der er krisecoach, flowspecialist og forfatter, om, hvordan vi kan bruge frygten til at få mere ud ad livet.
“Frygten kan gøre dit liv sjovere, bedre og friere, men også det modsatte; den kan gøre dit liv stressende, fastlåst, konfliktfyldt, angstpræget – alt afhængig af, om du forstår den og bruger den rigtigt.”
Af Anja Vintov
Du kan ikke se den med det blotte øje og alligevel har du med garanti mærket den. Den er nemlig alle vegne. Den er på arbejdspladsen, i skolegården, i parforholdet, i samfundet, i verden. Og i dig.
Den peger på dit potentiale og kan gøre dit liv sjovere, bedre og friere, men også det modsatte; den kan gøre dit liv stressende, fastlåst, konfliktfyldt, angstpræget – alt afhængig af, om du forstår den og bruger den rigtigt.
Jeg taler om ubehaget, de fleste helst vil undgå, men ingen kommer udenom.
Jeg taler om frygten.
Jeg har været fascineret af frygtens væsen, så længe jeg kan huske. Jeg voksede op og lærte, at dét at være bange, ikke var noget, man viste og jeg tumlede ind i voksenlivet med en undertrykt frygt, et overeksponeret mod og en ’her kommer jeg, og jeg kan klare alt’- attitude, som jeg senere hen måtte indse ikke var sand.
Jeg blev nysgerrig på frygtens væsen og modets muligheder i hverdagen og på, hvordan man skaber flow bevidst, efter jeg i mine tyvere sad fast i et job og et kærlighedsforhold lidt for længe, selvom jeg havde indset, at jeg måtte videre.
Bange kan vi alle blive, uanset om vi vil være ved et eller ej, og frygten kan blive vores vigtigste læremester - eller værste fjende.
Frygt er en katalysator for mod og flow – så hvis du vil være modigere, må du turde være bange.
Årsagen kan være frygtsår, som er smertefulde erindringer, der former, hvordan du håndterer dét at være menneske – herunder at være bange. De fleste af os har gamle frygtsår, som ikke er helet og de kan hjælpe os med at forstå, hvad vi kan være bange for i hverdagen og hvorfor.
Hverdagsfrygtens potentiale
Frygt er kort fortalt en følelse og en tilstand, et livsnødvendigt respons, som hjælper dig til at overleve og passe på livet og på dig selv.
Frygten kommer også med et ubehag, som vi oftest vil forsøge at vige udenom, hvis ikke vi lærer at bruge ubehaget til at turde mere – fremfor mindre. Når vi bliver bange for noget, der ikke er en reel fare, kalder jeg det hverdagsfrygt. (jf. bogen, ‘Forstå din frygt - få mere ud af livet’).
Måske er du ikke helt klar over, hvad du reelt set er bange for, hvis du i hverdagen afholder dig selv fra at gøre det, du gerne vil og være den (partner, kæreste, forretningskvinde/mand), du ønsker. Du bemærker blot, at der er noget, der holder dig tilbage og kommer i vejen, og at de samme problemstillinger gentager sig.
Årsagen kan være frygtsår, som er smertefulde erindringer, der former, hvordan du håndterer dét at være menneske – herunder at være bange. De fleste af os har gamle frygtsår, som ikke er helet og de kan hjælpe os med at forstå, hvad vi kan være bange for i hverdagen og hvorfor.
Alligevel vil de fleste af os gøre, hvad vi kan, for at undgå at komme i kontakt med u-helede, gamle sår, da de vækker et indre ubehag, selvom vi i virkeligheden kommer i langt bedre kontakt med os selv – og andre -, når vi er nysgerrige på hvad der forårsagede dem og hvordan de styrer os.
Frygtens mange ansigter
Nogle mennesker er bange for konflikter, andre for at såre andre og sige fra. Nogle overskrider deres egne grænser for at passe ind, tør ikke vise følelser og andre er bange for ikke at lykkes og slå til. Nogle holder sig tilbage fra at udleve deres drømme og andre tør ikke være ærlige og sætte grænser. Nogle er behagesyge, andre bebrejdende eller perfektionistiske i et grad, der presser deres krop.
I alle tilfælde kan hverdagsfrygten spille ind.
Det er både nødvendigt og helt naturligt at være bange, men ikke altid nemt at give sig selv lov til at være bange, bl.a. fordi det er ubehageligt, og fordi vi frygter konsekvenserne ved at vise mere af os selv og fejlagtigt komme til at forbinde det med at være svag, utilstrækkelig eller andet, der strider mod vores egen selvopfattelse.
Grundlæggende er stort set alle mennesker bange for at blive afvist.
Det forholder sig bare sådan, at når du afviser og ikke erkender og accepterer dine personlige følelser, behov eller grænser, kan din krop opfatte det, som om der er fare på færde, ligesom hvis du bliver afvist, bebrejdet eller kritiseret af et andet menneske. Og dermed kan din krop gå i alarmberedskab.
Vi er ikke skabt til at være bange og vagtsomme længere tid ad gangen. Det fører til overbelastning, som vi i flæng bl.a. kalder stress og angst.
Hverdagsfrygten
Måske kender du bedre hverdagsfrygt under synonymer som:
bekymret
ængstelig
angst
urolig
vred
vagtsom
(selv)kritisk
kontrollerende
perfektionistisk
anklagende
behagesyg
underdanig
selvudslettende
selvbeskyttende
selvhævdende
handlingslammet
lukket
presset
stresset
…og det lyder måske ikke særlig rart, men det kan det blive.
Frygten har nemlig signaler og kendetegn, fysiske, psykologiske og mentale, som du kan lære at afkode og gradvist styrke din mentale sundhed og blive mere:
rolig
åben
ærlig
glad
modig
tydelig
kærlig
tydelig
spontan
sanselig
fleksibel
nuanceret
risikovillig
nuanceret
afslappet
forbundet
Styrk din frygtbevidsthed
Genkender du en eller fere af disse udsagn? – måske et mix?
1. Jeg begrænser mig selv i at udtrykke mig frit, stå ved mine grænser og behov.
2. Jeg har modstand på ordet ’frygt’ og synes, at det er et svaghedstegn at mangle mod.
3. Jeg har været/er sygemeldt med stress.
Hvis du gør, kan jeg forsikre dig om, at du ikke er alene. Og alle ovenstående scenarier kommer af eller er koblet til frygten. Heldigvis har vi alle redskaberne til bedre trivsel lige ved hånden - nemlig via kroppen. Vores ord, sanser og bevægeapparat og nervesystem er skabt til at hjælpe os med at trives. Herunder deler jeg to konkrete måder, hvorpå du kan arbejde med din frygt.
Balancesans-metoden
Når du bevidst bruger specifikke medfødte sanser, kan du hjælpe dit nervesystem i ro i pressede situationer. En af de sanser er balancesansen og som dannes i fosterstadiet.
Når du føler dig presset, så prøv at stille dig på ét ben og med åbne øjne. Dernæst stiller du dig på ét ben med lukkede øjne. Bemærk hvordan du tvinges til at være tilstede lige nu og her. Træk vejret gennem næsen og brug hele din krop til at genvinde balancen. Prøv at tænk på det, der presser dig samtidig med, at du forsøger at holde balancen. Du bruger kroppen til at balancere i det ubehag, der presser dig.
Som sidegevinst får du trænet din fysiske balance, og alle de små hjælpemuskler bliver styrket.
Tal-gennem-frygten–metoden
At tale gennem frygten betyder at være bevidst om, at der er noget, der presser dig og bekymrer dig. Det kan udtrykkes fremfor undertrykkes og bruges til at skabe bro til andre mennesker og bedre kontakt til dig selv.
Eksempler på, hvordan din frygt kan italesættes:
Jeg kan være bange for, hvordan du vil reagere, når jeg xxx
Jeg er usikker på, hvordan du vil modtage min besked om, at jeg xxx
Jeg er bekymret for dig, derfor bliver jeg kontrollerende og vil bestemme at xxx
At udtrykke sig gennem frygten, gør dig modigere og gør din kommunikation tydeligere, og fremfor at bruge unødige kræfter på at undertrykke din frygt og de følelser, der følger med frygten, forløser du frygten ved at udtrykke den.
(Hele metoden er i øvrigt beskrevet i min bog ‘Forstå din frygt – få mere ud af livet’).
Bliv modig nok
Kan du lade frygten være trædesten fremfor en stopklods, kan du blive modig nok til det liv, du gerne vil leve og give plads til at være det menneske, du er.
Indimellem kommer vi til at glemme de små nødvendige skridt, når vi vil være modigere. I tanken kan et ønske eller en længsel på få sekunder blive til virkelighed, men i virkeligheden kræver det indsats og vedholdenhed at gøre noget andet end du plejer. Det kræver en frygtbevidsthed.
Glemmer du de små kontinuerlige handlinger, som stemmer overens med det, du ønsker, vil frustrationen stige, fordi du stopper dig selv dér, hvor du har brug for at være i bevægelse. Når først du har mærket og erkendt, hvad du ønsker, skal du begynde at handle. Skridt for skridt. Mærk ubehaget og øv dig i at være okay med frygten. Stå det igennem og fortsæt med at være i bevægelse.
Hverdagsfrygtens potentiale for trivsel er uendeligt stort.