Vores vejrtrækning er så vigtig, så naturlig og endnu så underprioriteret af mange

Interview med Lotte Paarup

Åndedrættet er et emne, jeg selv er blevet enormt optaget af på det seneste. Derfor tog jeg forleden en snak med ekspert på emnet, Lotte Paarup. I artiklen her deler hun ud af sin viden om åndedrættet. Hun fortæller om, hvorfor åndedrættet er særligt vigtigt i det moderne samfund, og om hvad vi bør huske, når vi gerne vil trække vejret på ideel vis i vores, ofte fortravlede, hverdag.

Lotte Paarup: helt kort, hvem er du?

Jeg er fysioterapeut, åndedrætsekspert og indehaver af ’Den Intelligente Krop’, som er en internetbutik og et kursus- og uddannelsessted samt genoptræningsstudie. Mit arbejde med åndedrættet handler om, hvordan du helt fra bunden af kan optimere dit åndedræt til at leve livet bedst muligt med de krav, livet stiller.

Jeg mener ikke, at åndedrættet er noget vi kan have patent på. Åndedrættet er ikke en teknik; det er i stedet en basal kropsfunktion, som desværre går galt for eller nedprioriteres af mange mennesker i dag. Heldigvis er der masser af hjælp at hente, og det du kan gøre, er ret enkelt. Det vigtige er bare, at du gør noget.

“Livet består af alle mulige følelser, og med åndedrættet har vi netop et navigationsredskab til disse følelser. Åndedrættet kan ikke fjerne følelser, men det kan hjælpe os med at navigere i og være i følelser.”

Hvordan endte du som åndedrætsekspert?

Lige som så mange andre, har jeg prøvet at leve med stress. Da jeg var ung, kendetegnede stress store dele af mit liv. Det tog mig dog mange år at erkende.

Jeg tænkte dengang, at først efter at have sat mig specifikke mål og præsteret for at opnå disse - på mange områder i livet og i et alt for højt tempo - kunne jeg være tilfreds og afslappet. I dag ved jeg, at det at tænke og præstere (meget) oftest er en faldgrube. Livet handler om at være, mærke og erkende og at gøre flere af de ting, der gør os godt.

Så den egentlige og ærlige årsag til, hvorfor jeg er endt med at fordybe mig i åndedrættet er, at jeg engang fik behov for at lægge mit liv om. Jeg var tvunget til at gøre noget andet, end det jeg gjorde. Og mit behov fulgtes med modet til nysgerrigt at opsøge en ny vej for mig selv i livet.

Min nye rute startede med mange års samtaleterapi, og jeg forstod mit liv ganske godt. Men min adfærd ændrede sig stadig ikke. Det var vel først som meget voksen, at jeg endelig, via åndedrættet og kroppen, fandt min ro, mit centrum og min måde at navigere på her i livet. Jeg fik ganske enkelt etableret en forbindelse mellem mit hoved og min krop.

I dag er mit åndedræt meget mere for mig end et middel til at bekæmpe stress. Jeg kalder faktisk mit åndedræt for min rejsekammerat 24-7. Det er altid lige i baglommen; jeg kan bruge det hvor som helst og hvornår jeg vil - og det vil mig det altid godt.

Livet består af alle mulige følelser, og med åndedrættet har jeg netop et navigationsredskab til disse følelser. Åndedrættet kan ikke fjerne vores følelser, men det kan hjælpe os med at navigere i og være i følelser.

Jeg kan takke min tidligere livskrise for, at jeg i dag har 25 års erfaring som fysioterapeut, at jeg i 15 år har levet af mit speciale i åndedrætsarbejde og at jeg for 3 år siden stiftede en åndedrætsterapeut-uddannelse for professionelle behandlere.

Virker det for alle at dyrke åndedrættet?

Efter mange år med mange forskellige klienter ved jeg, at der findes utallige veje til at finde frem til dét, der virker for den enkelte. Min erfaring er dog, at det i bund og grund altid drejer som om at finde det rette tempo og den rette vej – som også til tider indeholder omveje - til at klienten får bygget tilliden og sine evner til at udøve sit bevidste gode åndedræt.

Omveje eller udfordringer der kan gøre starten svær, kan være alt fra brækkede næser, generelle udfordringer med åndedrætssystemet eller blot mentale blokeringer. Listen af mulige særlige forhold og potentielle start-vanskeligheder er lang. Men grundlæggende er det hele oftest ret simpelt og et spørgsmål om vilje og motivation.

Jeg siger altid: ’Jeg brænder for lære andre, hvor let det kan være at hjælpe sig selv’. Så JA; åndedrættet virker for alle! Det handler bare om at finde sin egen vej og de rette øvelser. Og her er der også mange veje at gå. Der findes mange forskellige åndedrætsmetoder derude i dag, lige fra den 5.000 år gamle Pranayma i yoga til nyere metoder. Jeg elsker at lære fra dem alle, men advokerer kraftigt for, at du giver dig selv den mulighed at lære dit grundåndedræt at kende.

Det er vigtigt for mig at slå fast, at intet virker - ingen metode eller øvelse virker - hvis ikke du gør den. Hvis du ikke øver den. Et sundt åndedræt kræver, at du tager det med dig hver dag.

I dag er jeg selv 51 år, og jeg takker mit åndedræt - og min erfaring med dette - for den solide mentale robusthed jeg har fået opbygget. Selvfølgelig står åndedrættet ikke alene som en slags messias i mit liv, men alligevel har åndedrættet været, og er stadig, mit essentielle redskab, hvormed jeg formår at tackle mit liv og alt hvad det indebærer og bringer - fysisk såvel som mentalt.

Hvorfor er åndedrættet vigtigt for vores mentale sundhed?

Min metode bygger på, at kroppen ikke kan ignoreres, hvis tanker og adfærd skal fungere optimalt. Sansningen og beskederne fra kroppen via nervesystemet til hjernen er en nødvendighed for at kunne navigere i krop og hoved samt nervesystem.

For at være kognitivt velfungerende, mestre livet og for at have det godt, skal nervesystemet være vågent og i balance. Det sker kun med en god forbindelse mellem krop og hoved. Og åndedrættet er kimen i denne forbindelse. Derudover er åndedrættet jo selve ”strømkablet” til vores nervesystem, som bestemmer om kroppen overhovedet kan mærke noget som helst.

Derudover bør vi være bevidste om, at vi i dag lever i en digital verden, hvor vi dagligt møder utallige stimuli, der i overført betydning alarmerer og belaster vores system. Ifølge en undersøgelse fra Google, udsættes vi for 4-10.000 visuelle budskaber om dagen. Hver dag.

En overflod af stimuli kan skabe ubalance i vores nervesystemet, og når nervesystemet kommer i ubalance, går vi og vores krop og hjerne ind i en tilstand af at ”være på flugt” – også selvom vi ikke reelt er det. Det kalder vi det sympatiske nervesystem, som er en alarmtilstand. Denne tilstand er vi designede til kun at kunne være i kortvarigt, da vi i denne tilstand fungerer meget ringe over længere tid.

Udfordringen er, at mange af os hver dag har ubalance i vores nervesystem på grund af de mange stimuli, vi hele tiden udsættes så. Og denne mere langvarige ubalance i nervesystemet medfører i sidste ende, at vi reelt ikke kan overskue hverken vores dag eller vores viden, tanker og bevidsthed. Det er grunden til, at mange brænder ud og bliver dysfunktionelle mentalt og syge rent fysisk på sigt. Vi bør derfor alle stræbe efter at have balance i vores nervesystem, og det kræver fokus og prioritering.  

Vores nervesystem skal i høj grad vedligeholdes, og det er netop dét, vi bruger vores åndedræt til. Når vi trækker vejret 3-dimensionelt i hele bugkredsen, bækkenet og brystkassen, som er det, min metode handler om, så aktiverer vi vagusnerven og det såkaldte parasympatiske nervesystem. Det er altså via åndedrættet, at vores ro-og-hvile-tilstand opnås, hjerterytmen sænkes, vores stresshormoner reduceres, konstruktive hjernebølger skabes og vores fordøjelse stimuleres. Det er gennem åndedrættet, at mange (gen)veje til mental trivsel og balance findes. 

“Måske er det tid til, at vi i denne mere individuelle, præstationsorienterede, komplekse og digitale tid, indfører åndedrætsundervisning som et middel til at bekæmpe stress og mistrivsel”.

Hvorfor er åndedrættet netop nu blevet så stor en trend?

Den amerikanske videnskabsjournalist James Nestors bestseller-bog BREATH fra 2020, som er oversat til over 30 sprog, har haft en kæmpe betydning for, at flere har fået øjnene op for vigtigheden af åndedrættet. Grunden til James Nestors bogs succes er formentligt, at den er fyldt med gode og spændende fortællinger, og at han samtidig gennemgår det menneskelige åndedræts historie på en letforståelig måde.

En af hans hovedpointer er, at det moderne menneske i høj grad bruger munden som luftvej.  Dette er vi som evolutionære ’dyremennesker’ ikke anatomisk designede til, og det skaber derfor problemer. Af den grund har vi som mennesker blandt andet fået mindre kranier, vigende hagepartier og for lidt plads til vores tænder i munden, hvilket samtidig medfører, at vores åndedrætsveje besværes.

James Nestors helt essentielle pointe og debatskabende påstand i bogen er i øvrigt, at vi ved vores manglende evne til at trække vejret korrekt, selv er skyld i mange af de nyere og meget udbredte sygdomme som f.eks. allergier, ADHD og sågar hjertesygdomme.

Bogen BREATH har givet åndedrættet et dejligt fokus, men jeg tror ikke, at denne bestseller-bog alene er årsagen til, at åndedrættet er ved at blive så populært, som det er. Jeg tror, at årsagen stikkere dybere end en populær bog. Åndedrættet er blevet en trend og trends er koblet til samtidens problematikker – og tiden skriger på, at alt går for stærkt. Vi mangler værktøjer til at både at sænke farten og til bedre at kunne bevare trivslen i tempoet. Og åndedrættet er i denne forbindelse et helt essentielt værktøj.

Lotte, Hvad er de sidste ord, du vil give læserne med om det her vigtige emne?

Først og fremmest er noget vi alle kan gøre hver dag følgende:  

1. Luk munden og brug næsen, når du trækker vejret.

2. Lav din vejrtrækning dyb og 3-dimensionel.

3. Lad din vejrtrækning være langsom.

4. Foksuér især på din udånding, der gerne må være langsom og lang.

5. Se om du kan holde en lille pause efter din udånding, inden du igen ånder ind.

Og så bare en sidste tanke. I 1970’erne indførte vi – på fornuftig vis - obligatorisk seksualundervisning i skolerne. Måske er det tid til, at vi i denne mere individuelle, præstationsorienterede, komplekse og digitale tid, indfører åndedrætsundervisning som et middel til at bekæmpe stress og mistrivsel. Måske er det på tide, at vi allerede i skolen lærer at trække vejret roligere og derved lærer at genoprette balancen i vores nervesystem.

Hvis du er nysgerrig på emnet, kan du læse mere på www.åndedrættet.nu