Tilknytningsteori: Om hvorfor tilknytningen til vores forældre kan give udfordringer i vores nære relationer med Lene Bojer

Interview med Lene Bojer

Forleden havde jeg en snak med psykoterapeut Lene Bojer, der har specialiseret sig i kærlighedslivet og tilknytningsteori. Den tilknytning, vi har haft til vores forældre i barndommen, har stor betydning for, hvordan vi føler, tænker og agerer i livet som voksne. I artiklen herunder fortæller Lene Bojer om, hvad tilknytningsteori er og hun forklarer, hvad vi kan få ud af at kende til og arbejde med vores eget tilknytningsmønster.

“Barndommen, hvad end den er god eller dårlig, skaber en indre (overlevelses)model for vores adfærd, vaner, tanker, følelser, holdninger og for vores bevidste og ubevidste overbevisninger”



Hvad er tilknytningsteori? 

Tilknytningsteori handler om hvordan den første kærlighedshistorie og relation til vores forældre, sætter dybe spor i vores personlighed og evne til at skabe sunde og nærende relationer resten af livet.  

Tilknytning er en naturlig og medfødt evne til at danne relationer og knytte tætte følelsesmæssige bånd, og tilknytning er barnets eneste mulighed for at overleve. Tilknytning handler derfor om at tilpasse sig sin omsorgsgiver for at opnå tryghed og beskyttelse.

Vokser du som barn op i en familie, hvor mindst én af dine forældre giver dig en stabil strøm af tryghed, kærlighed, omsorg og beskyttelse – vil du udvikle højt selvværd og en naturlig tillid til andre og dig selv og dermed udvikle tryg tilknytning. Hvis du som barn oplever ustabil kontakt til en forælder og/eller varierende eller meget lidt følelsesmæssig kontakt, tryghed, beskyttelse og kærlighed skades selvværdet og du vil udvikle et utrygt og usikkert tilknytningsmønster.   

Barndommen, hvad end den er god eller dårlig, skaber en indre (overlevelses)model for vores adfærd, vaner, tanker, følelser, holdninger og for vores bevidste og ubevidste overbevisninger – og den tillærte adfærd ligner på godt og ondt vores forældres.

Så selvom du gør dit yderste for ikke at være som dine forældre, er du alligevel ubevidst styret af den adfærd og de holdninger du oplevede fra dem i din opvækst. Men den gode nyhed er, at du som voksen ikke er afhængig af dine forældre og derfor kan du ændre den adfærd, som ikke gavner dig eller dit selvværd.

“Når vi lærer vores tilknytningsmønster at kende, får vi den største og dybeste selvforståelse af, hvorfor vi er, som vi er og hvorfor vi havner i de samme udfordringer og problemer igen og igen – særligt i forhold til vores relationer i livet.”

Hvad kendetegner de forskellige tilknytningsmønstre?

Tilbage i 60’erne fandt man ud af at barnet, afhængigt af morens evne til at trøste og berolige det, reagerede på fire specifikke måder og de fik hver betegnelsen:

  • Tryg tilknytning

  • Utryg undvigende

  • Utryg ambivalent/nervøs

  • Utryg desorganiseret

Den trygge tilknytning er kærlighedens fundament og udgangspunktet for at indgå i sunde relationer og committe sig i et langvarigt og respektfuldt kærlighedsforhold.

Omvendt er de utrygge tilknytningsmønstre forsvarsreaktioner, der er blevet skabt i situationer, hvor vi som børn har været bange og ude af os selv – og ikke blevet mødt med (nok) kærlighed og omsorg. Det er derfor vigtigt at forstå, at vores utrygge mønstre er tillært adfærd og derfor kan den ændres til mere tryg adfærd/tilknytning.

I dag er tilknytningsteorien en af de mest gennemprøvede og anerkendte psykologiske teorier, og helt overordnet kan man skitsere de 4 tilknytningsmønstre og deres kendetegn således:

Tryg tilknytning – kærlighedens sunde fundament. 

Dynamik: Du vægter relationer meget højt, men nyder også dit eget selskab. Du har en indre tro på dig selv og finder både tryghed i dig selv og i relationen.

Du er varm, kærlig, nysgerrig og åben - ikke kun overfor andre, men også overfor dig selv. Parforhold og nærvær falder dig helt naturligt. Du nyder nærvær og intimitet. Du tager tingene hen ad vejen og bekymrer dig generelt ikke om dit parforhold eller kærlighedsliv. Du kommunikerer effektivt behov og følelser og er god til at læse din partners signaler samt reagere på dem. Du deler dine successer og problemer med din partner og er i stand til at støtte og være der, når vedkommende har behov for det.

Undvigende - utryg tilknytning

Dynamik:  Du vægter ikke relationer særligt højt. Du klarer dig selv. Hvis du er følelsesmæssigt presset, trækker du dig. Du finder trygheden i dig selv fremfor i relationer.

Det er meget vigtigt for dig at bevare din frihed og din uafhængighed. Du foretrækker at klare dig selv, frem for at involvere andre i dine behov. Selvom du gerne vil være tæt på andre, kan du føle dig utilpas med for megen nærhed og du har en tendens til at holde din partner ud i en armslængde. Du bekymrer dig ikke meget om dine romantiske forhold eller frygter at blive afvist. Du har en tendens til ikke at åbne op for dine tanker og følelser. Ofte klager din partner over, at du er følelsesmæssigt fjern. Når du er I et forhold, er du opmærksom på, om din partner vil kontrollere dig.

Ambivalent/nervøs – utryg tilknytning 

Dynamik:  Du er overoptaget og overfokuseret på relationer. Du har svært ved at være alene og søger tryghed i dine relationer. Mangel på tilknytning gør dig urolig og utryg. 

Du elsker at være meget tæt på din partner og har et stort behov for intimitet. Du frygter ofte, at din partner ikke ønsker at være ligeså tæt, som du gerne vil være. Dit parforhold optager en stor del af din følelsesmæssige energi. Du har en tendens til at være meget følsom overfor små udsving i din partners humør og handlinger. Dine sanser er meget skarpe, men du har en tendens til at overreagere og tage din partners ord og opførsel meget personligt. Du oplever en masse negative følelser i forholdet og mister nemt dig selv. Som et resultat har du en tendens til at reagere uhensigtsmæssigt og sige ting du senere fortryder. Du har svært ved at tro på at din partner virkelig elsker dig. Hvis din partner giver dig en masse sikkerhed, kan du slippe din frygt og slappe af i forholdet.  

Desorganiseret tilknytning – utryg tilknytning

Dynamik: Du undertrykker dit behovet for tryghed for at opleve tilknytning. Du overhører faresignaler for at opleve tilknytning. Du er usikker på, hvornår en relation er sund og tryg.  

Du har et ønske om at være tæt på dine romantiske partnere, men intimitet og nærhed gør dig bange. Du har en udfordring med grænser og dine forhold kan være fulde af dramatik. Du har en tendens til at starte et skænderi uden helt at forstå hvorfor. Hvis din partner er den stille og rolige type, kommer du hurtigt til at kede dig. Det er som om, at du ikke kan slappe af og nyde at blive elsket. For dig forbindes kærlighed med frygt.

Hvorfor er det en fordel, at vi kender vores tilknytningsmønster? 

Når vi lærer vores tilknytningsmønster at kende, får vi den største og dybeste selvforståelse af, hvorfor vi er, som vi er og hvorfor vi havner i de samme udfordringer og problemer igen og igen – særligt i forhold til vores relationer i livet.  

Og når vi bliver bevidste om vores egen uhensigtsmæssige adfærd, tanker og handlemønstre og de udfordringer, de medfører, kan vi begynde at ændre på de vaner og mønstre, som er med til at gøre vores liv ulykkeligt eller besværligt. 

I mit eget kærlighedsliv faldt brikkerne først på plads, da jeg blev bekendt med de fire tilknytningsmønstre. I mit ægteskab havde der været et gennemgående tema, der handlede om, at jeg ofte klagede over, at min partner var mere interesseret i sit arbejde og fritidsinteresser end i mig og han klagede over, at jeg var umulig at gøre tilfreds.  

Vores ambivalente og undvigende mønstre var årsagen til, at vi ikke havde forståelse for hinandens følelsesmæssige behov eller måder at opnå tryghed på. Havde vi haft kendskab og forståelse for hinandens mønstre, kunne vi sammen have arbejdet på at forstå, omfavne og ændre dem. I stedet ende det med skilsmisse. 

“Den perfekte barndom eller de perfekte forældre eksisterer ikke. Af den grund er det ikke muligt at være 100% trygt tilknyttet.”



Kan vi, baseret på din erfaring, have det bedre i livet, hvis vi kender vores eget og vores tætte relationers tilknytningsmønster?

Ja! Vi skaber vores eget liv og hvis vi har en dybdegående viden og forståelse af vores eget og partnerens tilknytningsmønster, kan vi møde hinanden med større kærlighed, med mere omsorg og forståelse.

At kende os selv på et dybt følelsesmæssigt plan gør os bedre rustet til at klare personlige kriser og løse konflikter i parforholdet på en mere konstruktiv måde.

Men det er også vigtigt at forstå, at der ikke er tale om et quick fix, og at viden om mønstrene (desværre) ikke er nok til at skabe forandring.

Viden giver forståelse og bevidsthed, og det er første skridt på rejsen. Men der skal også en portion viljekraft og reel handlig til for at skabe forandring. Og af og til skal der dybdegående, men nænsom, terapi til for at slippe og hele fortidens traumatiske oplevelser.  


Hvor mange af os, vurderer du, har et sundt tilknytningsmønster?

Den perfekte barndom eller de perfekte forældre eksisterer ikke. Af den grund er det ikke muligt at være 100% trygt tilknyttet. Vi har alle en sammensat personlighed, som består af dele af alle fire tilknytningsformer, men som domineres af den ene. Samtidig har ingen alle kendetegn fra én tilknytningsform.

Det er vigtigt at understrege, at jeg i min klinik overvejende kun møder trygt tilknyttede. Det er velfungerende voksne mennesker, der har styr på de fleste aspekter af livet, men problemer med at skabe et sundt og langvarigt kærlighedsliv. De forstår ikke hvorfor de havner i de samme problemer, selvom de skifter kæresten ud med en ny model – og det er de trætte af.

I terapien arbejdes på at styrke den trygge tilknytning gennem undervisning af de fire tilknytningsformer, samtaleterapi og helende visualiseringsøvelser.



Hvis du vil dykke dybere ned i emnet, kan du kontakte Lene Bojer på www.lenebojer.dk
Forrige
Forrige

Vane- og overspisningscoach, Mie Løwe, om hvorfor et mere nuanceret syn på krop, vægt og kost er nødvendigt

Næste
Næste

Oliver Amdrup-Chamby om vitaminpiller og kosttilskud: Hvad skal man (ikke) vælge og hvorfor?