Hvorfor er det egentlig, at stress er dårligt for dig?
Af Lea Hellmann
Stress bliver omtalt i tide og utide, og der er uden tvivl et vigtigt emne i det moderne samfund, hvor flere og flere rammes af stress. Men hvad er stress egentlig? Hvorfor er det egentlig, at det påvirker os negativt? Og er stress altid dårligt? I denne artikel giver jeg dig en kort og konkret forklaring på hvornår og hvorfor stress er dårligt for dig.
To nervesystemer
Helt kort fortalt har mennesket to primære nervesystemer. Det sympatiske nervesystem - også kaldet vores kæmp-eller-flygt-system - og det parasympatiske nervesystem - også kaldet vores ro-og-hvile-system. Det parasympatiske nervesystem aktiverer de processer og reaktioner i kroppen, der er koblet til ro og hvile og som restituerer og reparerer kroppen. Når det parasympatiske nervesystem aktiveres, bliver vores puls lavere, vores vejrtrækning bliver afslappet, vores pupiller trækker sig fysisk sammen og vores fordøjelse stimuleres, blandt andet. Dette nervesystemet er altså grundlæggende koblet til ro, hvile, fordøjelse og restitution.
Når vores sympatiske nervesystem - altså vores kæmp-eller-flygt-system - modsat bliver aktiveret, fortæller hjernen kroppen, at den skal gøre sig klar til at kæmpe eller flygte. Derfor stiger vores puls, vores vejrtrækning bliver hurtig og overfladisk, vores pupiller udvider sig, blodtilstrømningen fra vores kønsorganer mindskes, og frigørelsen af glukose stimuleres i vores krop, blandt andet. Helt grundlæggende sker det, fordi hjernen gør os mest kampdygtig muligt.
Det der er afgørende her er, at kortisol og adrenalin, som er vores stresshormoner, udskilles, når vores sympatiske nervesystem er aktivt. Det er vigtigt at huske, at vores stresshormoner er gode og hensigtsmæssige, når de fylder i os kortvarigt. De er gode, når vi skal præstere, når vi arbejder på en deadline, eller når vi reelt skal flygte fra nogen. De giver os ekstra energi.
Sagen er dog, at mange moderne mennesker (du og jeg) ofte har for meget aktivitet i vores sympatiske nervesystem grundet samfundets fart, hastighed og konstante stimuli, krav, forventninger, deadlines, skærme, lyde mv. Derfor har vi ofte (for) høje niveauer af kortisol og adrenalin i kroppen i (for) lang tid. Og mens vores stresshormoner altså er gode for os på kort sigt, er de skadelige for vores krop, hjerne, fysiske og mentale sundhed på lang sigt.
De negative konsekvenser af langsigtet stress
Når vi har for høje niveauer af kortisol i kroppen for længe, følger der en håndfuld negative konsekvenser:
Blandt andet intensiveres aktiviteten i amygdala, og fordi amygdala er det område i hjernen, hvor vores forsvarsmekanismer og vores frygt er placeret, gør en overaktiv amygdala os mere ængstelige, bekymrede og bange.
Desuden reduceres aktiviteten i hippocampus, og fordi hippocampus er ansvarlig for vores korttidshukommelse og vores indlæringsevne, kan det føre til en svigtende hukommelse, når vi har de her høje niveauer af kortisol for længe.
Derudover skrumper vores præfrontale cortex, som er et område i hjernen, der er koblet til vores beslutningsevner og til vores koncentration, men også til vores sociale interaktioner. Det betyder blandt andet, at vores koncentration, vores evner til at tage beslutninger og vores reaktionsmønstre i sociale relationer påvirkes negativt, når vores præfrontale cortex skrumper.
Derudover kan langvarige høje niveauer af stresshormoner resultere i alt fra hovedpine, nedsat immunforsvar, appetitløshed til nedsat lyst til sex og søvnproblemer.
Netop derfor er det afgørende, at vi hver dag sørger for at skabe aktivitet i vores parasympatiske nervesystem; nemlig vores ro-og-hvile-system.
Simple redskaber til at aktivere dit parasympatiske nervesystem
Et par nemme metoder til at aktivere dit parasympatiske nervesystem er følgende:
Træk vejret. Vejrtrækningen er en af de ting, vi har “lige ved hånden” som kan aktivere vores parasympatiske nervesystem her og nu. Sørg for at trække vejret ind ad næsen, langsomt, helt ned i maven. Fokusér på at holde din udånding så lang som muligt.
Gå en tur i skoven uden forstyrrelser. Studier peger på, at dét at være omgivet af natur, i sig selv reducerer vores kortisolniveauer og har en positiv virkning på vores parasympatiske nervesystem.
Sluk din telefon. Skærme, internet-browsing, nyheder, e-mails, sociale medier og de konstante lyde og forstyrrelser, som telefonen medfører, aktiverer nemt vores sympatiske nervesystem. Øv dig derfor i at holde skærmfrie pauser i løbet af dagen.
Hold pause. Helt generelt er mange af os dårlige til at holde (nok) pauser i løbet af dagen. Pauser kan holdes via ovenstående; altså ved at trække vejret intenst i nogle minutter, ved at gå en tur i naturen eller ved at slukke din skærm/telefon. Men der findes også andre pauseformer. Det vigtigste er, at du bestræber dig på at give din krop og din hjerne helt fri. Faktisk skal du helst stræbe efter at kede dig lidt, når du holder pauser.
Pas på dig selv og pas på dit stressniveau. Sørg for at skabe aktivitet i dit parasympatiske nervesystem - hver dag.