Om hvordan smartphonen og sociale medier påvirker vores mentale sundhed
Vi bruger smartphonen og sociale medier mere end nogensinde før. Begge ting bliver mere og mere infiltreret i den måde, vi lever vores liv på. Spørgsmålet er, hvordan smartphonen og sociale medier påvirker vores mentale sundhed. Artiklen baserer sig på de grundlæggende pointer fra podcasten med Morten Fenger, ph.D. i psykolog og ekspert i mobilafhængighed. Du kan høre hele podcast-afsnittet i podcast-app’en, når podcasten ‘Vores Mentale Sundhed’ launcher i januar.
Jeg kan lige så godt sige det, som det er. Ifølge Morten Fenger, er smartphonen og sociale medier ekstremt dårlige for vores mentale sundhed. De ødelægger vores mulighed til at være dybtfølt lykkelige, fordi de fjerner os fra at være i, og nyde, nuet og fordi de ødelægger vores relationer i den virkelige verden. Derudover ødelægger de vores afgørende behov for at hvile hjernen og vores søvn, de gør os dummere og de er med til at reducere vores empati-følelse for andre.
Magten over savanne-hjernen
Grunden til at smartphonen og sociale medier har så meget magt, som de har i dag, er fordi de grundlæggende vinder kampen om vores opmærksomhed. Som mennesker er vi primært styret af vores underbevidsthed og underbevidstheden tiltrækkes af smartphonen.
Som ekspert i mobilafhængighed, Morten Fenger, forklarer det, så handler det om, at vores hjerne ikke har udviklet sig meget gennem de sidste mange mange millioner af år. Det til trods for, at samfundet har ændret sig helt ekstremt meget. Vores hjerne fungerer altså stadig, som da vi levede på savannen. Hjernen er programmeret til overlevelse, og for at kunne overleve dengang på savannen, måtte vi hele tiden være på vagt i forhold til alt, der kunne være en potentiel trussel for os; såsom eksempelvis dyr, lyde og farver. Samtidig var det afgørende at være en del af flokken. Det betød nemlig beskyttelse og at vi kunne finde en mage, og dermed at vi kunne reproducere os selv. Vores hjerne belønnede os altså dengang, når var opmærksomme på nye ting, og når vi interagerede – og særligt blev anderkendt – af andre mennesker. Og det er netop disse belønningssystemer i hjernen, smartphonen og sociale medier benytter sig af.
Dem der udvikler smartphones og sociale medier, udnytter altså de her evolutionære dynamikker på en måde, som medfører, at vi får frigivet Dopamin – belønningshormonet – i hjernen, når vi bruger dem. Smart. Og farligt.
Det er nemlig ikke super fordelagtigt for vores mentale sundhed og lykke. Sagen er, at vi bruger alt alt for meget tid i den digitale verden, fordi den konstant fanger vores opmærksomhed. Det gør, at vi fjerner os fra at være til stede i nuet og fra at dyrke vores fysiske og dybe relationer. Og det er to nødvendige elementer for at føle lykke. Helt grundlæggende har vi brug for kærlighedshormonet, Oxytocin, der giver en følelse af lykke og velvære. Oxytocin bliver frigivet ved fysisk berøring og fysisk nærvær – altså via relationer i den analoge verden. Vi bliver altså belønnet af hjernen, når vi giver den opmærksomhed, når den lyser eller larmer. Men når vi gør det, fjerner vi os samtidig fra det, der giver os en følelse af dybtfølt lykke.
“Den manglende forbundenhed giver følelsen af utryghed og ulykkelighed [hvilket] forringer vores livskvalitet, det forringer vores mentale sundhed [og] det forringer vores lykkefølelse”.
Tænk dig lige om en ekstra gang, før du hiver telefonen frem i selskab med andre
Vores mobiltelefon er også blevet en aktiv spiller i vores kultur og interaktioner med andre. Det er blevet nærmest normalt – særligt blandt den yngre befolkning - at folk tager mobiltelefonen frem midt i en samtale. Men det er usundt for relationerne. Når vi på den måde ”ignorerer” hinanden til fordel for mobiltelefonen, føler nervesystemet sig: ”afvist, ikke set, ikke mødt, ikke accepteret”, som Morten Fenger forklarer det. Han forklarer videre, at vores hjerner, for at være mentalt sunde og glade, skal: ”kodes med omsorg, beskyttelse, nærvær, kærlig kontakt, validering og stimulering”. Og når vi kigger i vores telefoner, fjerner vi muligheden for at give vores relationer – om end det er vores venner, vores børn eller andre – netop dette. Morten Fenger fortsætter og forklarer at: ”Den manglende forbundenhed giver følelsen af utryghed og ulykkelighed [hvilket] forringer vores livskvalitet, det forringer vores mentale sundhed [og] det forringer vores lykkefølelse”.
Vi sover dårligere og bliver dummere
De fleste har nok oplevet, at det ikke ligefrem gør dig søvnig af at kigge på skærmen inden sengetid. Lige modsat, gør det faktisk dig mere frisk. Det blå lys som din mobiltelefon udskiller, undertrygger frigivelsen af hormonet Melatonin i hjernen, som er det hormon, der gør dig søvnig. Altså fungerer skærmen som solens lys og stimulerer din hjerne til at tro, at du ikke skal sove. Som Morten Fenger siger det, så er en slikkepind for tænderne, som mobilen er for din søvn: Den giver huller og er dårligt helbred.
Samtidig gør mobilen dig også dummere. Studier viser, at mobiltelefonen forringer din evne til at fokusere, hvilket påvirker din indlæring negativt. Vi får altså sværere ved at lære og huske ting. Udover at studier har påvist det forringede fokus som resultat af mobilbrug, viser studier også, at skoleklasser der anvender digitale hjælpemidler, gennemgående scorer dårligere end klasser, der ikke anvender digitale hjælpemidler.
Men hvad skal vi så gøre?
Når smartphonen og sociale medier er dårlige for os på så mange måder, kan man spørge sig selv, hvad vi dog skal stille op, når mobiltelefonen er så infiltreret i den måde, vi lever på.
Ifølge Morten Fenger, er der nogle ting, vi ikke kan gøre, og noget vi kan gøre. Som privatpersoner kan vi ikke gøre noget ved de strukturer, der i dag definerer vores samfund. Vi kan ikke ændre på, at vi skal bruge mobiltelefonen, når vi skal vise Corona-pas, når vi skal bruge nem-id hurtigt, eller når vi skal have informationer fra vores børns institution omkring morgendagens program via platformen Aula. Vi kan ikke, som individer, stoppe samfundets digitalisering. Det vi dog kan gøre, er at være bevidste og informerede omkring den påvirkning smartphonen og sociale medier har på os, på vores oldgamle hjerne og på vores mulighed for at føle lykke. Med denne bevidsthed og information kan vi disciplinere os selv til at bruge mobiltelefonen i det mindst mulige omfang.
Vi kan eksempelvis:
Vælge altid at lægge mobilen væk, når vi er sammen med andre.
Vælge at placere mobilen uden for rækkevidde, når vi er sammen med os selv.
Vælge at lave tidspunkter på dagen, hvor vi enten må eller ikke må kigge på mobilen.
Vælge at slå lyden fra mobilen og endda gøre skærmen farveløs, hvis vi vil minimere dens magt over vores hjerne.
Indføre tidspunkter på dagen, hvor du mediterer eller laver ingenting. Vi skal huske os selv på, at det er afgørende for sindet og hjernen, at slappe af og til tider at kede os. Ingen hjerne holder til konstant at være på. Hvis vi ikke giver vores hjerne lov til at hvile, bliver vi stressede og brænder ud, som Morten Fenger forklarer det.
Strukturerne i samfundet og vores savanne-hjerne gør det svært for os at lægge mobiltelefonen væk og ignorere den. Men en stor del af ansvaret hviler på os selv. På vores bevidsthed omkring problematikken og på vores disciplin og villighed til at gøre noget ved det.
Af Lea Hellmann