Selvtillid og selvværd - hvad er det nu lige forskellen er mellem de to ting?
Forleden havde jeg psykolog og mentaltræner, Jørgen Svenstrup, på besøg for at tale om selvtillid, selvværd og sammenligninger; tre elementer som alle er tæt koblet til- og påvirker vores mentale sundhed. Artiklen fokuserer på selvtillid og selvværd, og baserer sig på de grundlæggende pointer fra snakken med Jørgen Svenstrup. Du kan høre hele podcast-afsnittet og resten af Jørgen Svenstrups mange interessante pointer og nuancer – samt hele delen omkring sammenligninger - når podcasten ’Vores Mentale Sundhed’ launcher senere i januar. Artiklen her er et kort sammendrag med fokus på selvtillid og selvværd.
Selvtillid og selvværd
Som en del af hvem vi er, har vi alle en vis grad af selvtillid og selvværd. De to begreber bruges ofte i flæng, og derfor er det ikke alle, der kender til forskellen mellem dem. Men den er der; forskellen. Og den er vigtig.
Selvtillid er udelukkende koblet til din adfærd, dine handlinger og dine præstationer. En høj selvtillid handler altså om, at du stoler på dine evner til at præstere; til at klare ting. Som Jørgen Svenstrup udtaler det; ”Selvtillid er knyttet til din adfærd og dine præstationer og til en vurdering af dem.”
Vi udvikler selvtillid, når vi lykkes med noget. Når vi præsterer. Vi udvikler selvtillid, når vi selv (indeni) har et indtryk af, at vi er lykkes med en bedrift, eller når vi modtager ros fra andre (udefra). Vi udvikler altså eksempelvis selvtillid, når vi lærer selv at tage tøj på, når vi er helt små, når vi får en god eksamenskarakter eller vinder en sportskonkurrence, eller når vi bliver forfremmet på jobbet - for bare at nævne enkelte eksempler. Selvtilliden påvirkes altså af vores indre overbevisning om, at vi er lykkes med noget, men den påvirkes i den grad også af faktorer udefra; af ros fra vores forældre, venner, eller arbejdsgivere. Eller af systemet, eksempelvis i form af høje karakterer.
Selvtilliden kan udvikle sig hele livet, og den kan gå op og ned. Som Jørgen Svenstrup siger det, er du: ”Dybest set (…) aldrig bedre end din sidste handling”. Det betyder selvfølgelig, at du kan få nogle klask på selvtillidskontoen, hvis du i en periode bliver ved med ikke at lykkes med dine præstationer og mål. Men det betyder modsat også, at du nemt kan påvirke din selvitillid positivt; ved at lykkes med enkelte ting og opfatte det som en succes og/eller ved få ros for dem udefra.
Selvtilliden er vigtig for din mentale sundhed, da du med lav selvtillid bruger en masse energi og tanker på at fortælle dig selv, at du ikke kan lykkes med store og små præstationer – og det er ikke konstruktivt for dig og din indre verden.
Hvad er selvværdet så?
“Som Jørgen Svenstrup siger det, er selvværdet: ”den kerne vi har. Hvis jeg har et godt selvværd, så har jeg en grundlæggende tillid til, at jeg er god nok som menneske””.
Som Jørgen Svenstrup siger det, vil et gennemsnitsbarn blive rost igen og igen gennem barndommen og dermed ofte blive fyldt med en god portion selvtillid. Selvfølgelig ikke altid, men ofte. Som forældre har vi en tendens til at give vores børn en masse ros: ”Næh en flot tegning, du har tegnet”, ”Næh hvor flot, at du kan stå på et ben”, ”Næh hvor flot, at du klarede det godt i børnehaven/skolen”.
Vi skal blive ved med at rose vores børn, hinanden og os selv, men vi skal huske, at når vi roser hinanden, så vurderer vi også hinanden og det produkt (eksempelvis en tegning) eller den handling (eksempelvis en eksamenspræstation), der er skabt. Der er altså tale om en vurdering; om noget der enten er godt, eller ikke er godt. Og det er vigtigt at forstå.
For selvværdet er, modsat selvtilliden, ikke koblet til handlinger eller præstation. Det er koblet til et menneskets væren og dets identitet. Det er altså fuldstændig uafhængigt af handlinger. At have et stærkt selvværd betyder derfor, at man har en grundlæggende tro på, at man er fuldstændig god nok og noget værd, præcist som man er. Uafhængigt af hvad man gør eller opnår – eller ikke opnår. Som Jørgen Svenstrup siger det, er selvværdet: ”den kerne vi har. Hvis jeg har et godt selvværd, så har jeg en grundlæggende tillid til, at jeg er god nok som menneske”. Som han fortsætter, så er sagen, at: ”Helt grundlæggende kan man sige, at du og jeg og os alle sammen er helt unikke individer”. Altså er vi alle sammen noget værd, præcist som vi er, uanset om vi får gode karakterer i skolen, har en fed stilling med god løn, er god til sport, har mange venner osv. Det er bare ikke os alle, der tror på denne overbevisning. Men denne overbevisning er selvværdet.
Hænger de to ting sammen?
Man ser sjældent, at folk med et stærkt selvværd, har en lav selvtillid. Det er ikke en umulig kombination, men det ses sjældent. Dog er det meget mere almindeligt, at folk har en høj selvtillid, men et lavt selvværd – eller i hvert fald et selvværd, der kunne være stærkere. Det hænger sammen med, at mange af os gennem livet på den ene eller den anden måde, som nævnt tidligere, har fået en masse ros. Mindre almindeligt er det dog, at vi har fået vist og fortalt, at vi er gode nok fuldstændig som vi er – uanset hvad vi opnår.
Det er vigtigt, at vi hjælper vores børn, venner, partnere og os selv med at styrke hinandens og vores eget selvværd. Hvis vi har et stærkt selvværd, har vi det bedre indeni. Helt grundlæggende er vi bedre til at håndtere livets udfordringer, som vi bliver mødt med i tide og utide, hvis vi har et stærkt selvværd. Forestil dig, at du udfordres i livet. Du tager eksempelvis til en jobsamtale, men får at vide, at du slet ikke er kvalificeret nok i forhold til dine regne-kundskaber. Hvis du har et stærkt selvværd, så anerkender du, at jobbet nok ikke er det rigtige sted for dig, eller du går relativt følelsesmæssigt upåvirket hjem og øver dig i dine regne-kundskaber. Hvis du har et lavt selvværd, så tager du afvisningen personligt og som et udtryk for, at du ikke er god nok som menneske; at du er en fiasko. Ovenstående er selvfølgelig et simplificeret eksempel, men pointen er at illustrere to forskellige måder at håndtere modgang i livet på. Som Jørgen Svenstrup siger det er: ”den helt store forskel, om jeg retter det [årsagen til min modgang] indad eller udad”. Hvis du har en grundlæggende overbevisning om, at du er fuldstændig god nok, som du er, uafhængigt af dine handlinger – altså hvis du har et stærkt selvværd – så tager du ikke livets udfordringer som denne personligt.
Kan vi på alle tidspunkter i livet udvikle vores selvtillid og selvværd?
Heldigvis er svaret til dette spørgsmål ’ja’. I artiklen her, vil jeg ikke komme ind på måder hvorpå du kan træne selvtillid og selvværd. (Jeg vil også, for god ordens skyld, understrege, at jeg hverken er psykolog, coach eller en anden faglig person inden for feltet. Jeg er blot interesseret i emnerne koblet til selvtillid og selvværd, og har været det længe).
I podcast-afsnittet med Jørgen Svenstrup, kommer han ind på nogle af de ting du kan gøre for at udvikle din selvtillid og dit selvværd. Jeg vil, som nævnt, ikke gå i dybden med dem her, men hovedbudskabet er, at man kan arbejde på de to ting. Det kræver dog tid og prioritering. Kimen er, at: ”Det vi fokuserer på, får vi mere af”, som Jørgen Svenstrup udtrykker det. Det gælder selvsagt også negative tanker og overbevisninger, men heldigvis i lige så høj grad de positive. På den måde er vores tanker og hjerne enormt magtfulde, og der er mange ting – relateret til terapi og mentaltræning - vi kan gøre, for at styre vores selvtillid og selvværd.
En stor del af vores selvtillid og især selvværdet etableres i barndommen. Som børn grundlægger vi vores kerne og identitet. Derfor kan det være sværere og mere tidskrævende at udvikle sit selvværd positivt, når man er voksen. Netop fordi man som voksen arbejder med fasttømrede overbevisninger, som man har fastholdt i mange år. Af den grund skal der mere mentalt arbejde til at styrke sit selvværd i voksenalderen. Det er altså ikke et quick-fix, men det er bestemt heller ikke umuligt.
Af Lea Hellmann