Din menstruation er dit feedbacksystem!

Ayoe Ramati

Jeg har i langt tid været optaget af samfundets fart og hast og i hvad det medfører af negative konsekvenser for vores sundhed og trivsel. I den forbindelse bad jeg forleden Cyklusformidler, Ayoe Ramati, dele sine tanker om denne fart koblet til det hun ved allermest om; nemlig vores menstruation og vores cyklus. I artiklen herunder skriver hun ærligt, kærligt og dejlig varmt om, hvorfor det er vigtigt, at vi forstår, at vores menstruation er vores feedbacksystem. Og der er ingen tvivl om, at dét at være bevidst om og leve efter denne kendsgerning, kan påvirke vores mentale trivsel og velbefindende i livet.

 

“For 90% af kvinder, er det ikke en walk in the park at menstruere. Både PMS og blødningen kan tage pusten fra enhver, der forsøger at opretholde et 37-timers arbejdsliv om ugen alle uger i måneden.”

Maj måned er udråbt til menstruationens måned og verden over markeres d. 28. maj som World Menstruation Day - en mærkedag for menstruationen; for kvindens blod.

Mange synes det er lidt pjattet, at det ligefrem skal have sin egen dag på lige fod med mors dag og Valentins dag, men jeg må sige, at jeg synes det er på sin plads taget i betragtning af, at en kvinde i snit bløder i 10 fulde år af deres liv - det er 480 menstruationer over en årrække på 40 år fra menarch til menopause. For nogle af os kan vi måske trække de år vi er gravide fra, men det er stadigvæk mange menstruationer! På baggrund af det, synes jeg faktisk det er på tide, at menstruationen endelig får lidt opmærksomhed og bliver markeret og fejret positivt. 

Så med det perspektiv, hvordan vil du så gerne bløde? Bedøvet af Panodil eller derimod langsommeligt hvor du lytter til din krop? 

Hvis vi skruer tiden tilbage, finder vi beretninger om “the red tent”, hvor kvinderne trak sig tilbage for at bløde. Menstruationen blev dengang anset som helligt. Når kvinder menstruerede, var de så tæt på skaberen og på det, som får solen til at stå op og træerne til at springe ud, som man muligt kunene være. Det var hverken beskidt eller urent, tvært imod. Hvad blev der af den fortælling? 

Fortællingen om kvindens blod anno 2023 er desværre ikke særlig positiv og har ikke ændret sig markant siden jeg startede min karriere som blødende kvinde for 25 år siden. Dengang hed det “jeg har mit lort” og tonen har desværre ikke ændret sig synderligt. Unge som voksne kvinder stikker vi stadigvæk diskret tamponen op i ærmet, når de går på toilettet for at skifte. Og skifte det skal vi - helst hver 4 time, hvis vi bruger tampon. Ellers kan vi risikere at få TSS - toksisk chok syndrom, hvilket er nogenlunde lige så skræmmende som det lyder. 

Bind og tampax fra konventionelt dyrket bomuld indeholder fuldt lovligt rester af både blegemidler og pesticider, hvilket i min optik er ubegribeligt. Så lægger du økologisk i kurven, ville jeg på det varmeste anbefale dig også at vælge økologi til dit underliv - det fortjener hun! Heldigvis er der kommet mange alternativer på markedet fra både menstruationstrusser, kopper og vaskbare bind. 

“Jeg spiste i en årrække p-piller for at se om det hjalp. Det gjorde det, men bivirkningerne var et slør, der blev lagt over alt hvad der hed lyst; fra sexlyst til livslyst”.

Et lovforslag var i 2021 til høring på Christiansborg om, hvorvidt der skal være gratis menstruationsprodukter til kvinder i Danmark på offentlige steder. Det skulle ikke være en mulighed, hvis man spurgte Lars B. Mathiesen fra Ny Borgerlige, som latterliggjorte forslaget og sammenlignede omkostningen på bind med prisen på en matadormix og i det hele taget var så nedladende i sin tone, at det var tåkrummende. Men hvorfor egentlig ikke gøre det så let som muligt for kvinder at bløde? Jeg foreslår faktisk, at vi lægger en lille seddel ved menstruationsprodukter der siger “Tak fordi du tager en for holdet”?

For det er for 90% af kvinder ikke en walk in the park at menstruere. Både PMS og blødningen kan tage pusten fra enhver, der forsøger at opretholde et 37-timers arbejdsliv om ugen alle uger i måneden.

Jeg har virkelig lidt af menstruationssmerter indtil jeg fik børn. Invaliderende smerter. Jeg blev fra helt ung proppet med piller; alt fra gigtpiller til morfin for at prøve at holde mig på benene, så jeg kunne holde kadencen og passe både skole og arbejde. Jeg spiste i en årrække p-piller for at se om det hjalp. Det gjorde det, men bivirkningerne var et slør, der blev lagt over alt hvad der hed lyst; fra sexlyst til livslyst. Det er en dyr pris at betale og jeg hører mange, mange kvinder, der efter at have smidt p-pillerne føler, at de pludselig kan mærke sig selv igen.

Derfor blev jeg både forarget og ked af det, da Charlotte Floridon, forhenværende forkvinde for de praktiserende gynækologer DFKO, speciallæge og PhD i et interview til Mellemfolkeligt samvirke sagde: “Der er kun 2 blødninger en kvinde har brug for i sit liv og det er når hun skal have sine 2 børn” senere i artiklen fortsatte hun: “p-piller er ikke kun til prævention, men til alle kvinder, der ikke gider at bløde og at det er en gammeldags opfattelse, at det er sundt eller nødvendigt at bløde” .

STOP! Vores menstruation er vores fineste feedbacksystem!

“Indbygget i cyklussen ligger et feedbacksystem, som, bakket op af hormoner, fortæller, hvornår jeg med lethed kan tage 4 ekstra børn med hjem og bage pandekager og hvornår den står på frysepizza”.

For mig, er at kende min cyklus udelukkende et kæmpe lifehack, som jeg alt for sent lærte, og som alle kvinder efter min overbevisning kunne gavne af at kende til. Jeg holder blødningsfri første dag af min blødning, eller sætter tempoet og forventninger helt ned, hvis det ikke er muligt at holde fri. 

Jeg er ikke syg, men jeg lytter til min krop, som altid beder om ro under blødning især de første dage. Jeg har nemlig lært, at jeg nok skal nå det hele. Jeg er, viser det sig, helt utroligt effektiv i perioden omkring ægløsning, hvilket er normalt for mange kvinder.  

Indbygget i cyklussen ligger et feedbacksystem, som, bakket op af hormoner, fortæller, hvornår jeg med lethed kan tage 4 ekstra børn med hjem og bage pandekager og hvornår den står på frysepizza. Desuden ligger jeg ikke med smerter eller døjer med PMS længere. 

Og jeg er ikke i tvivl om, at det min krop i min ungdom bad mig om, var ro. Så da jeg på ingen måde lyttede, skruede kroppen op for signalerne, indtil smerterne blev invaliderende og simpelthen bogstaveligt talt lagde mig ned. 

Forudsigeligheden i vores cyklus, måned efter måned år efter år, gør det jo forholdsvis enkelt at planlægge efter. Og er din cyklus pludselig helt afvigende, er det nok værd at kigge på, hvad systemet prøver at fortælle dig. 

Så måske - bare måske - er det tempoet og den verden vi kvinder prøver at passe ind i, der er udfordringen. Og ikke vores kroppe.

“Tænk hvis vi i samfundet fortalte og strukturerede os efter denne fortælling. Så tror jeg ikke, at kvinder ville gemme bindet i ærmet og liste på WC for at skifte det, men i stedet gå catwalk til et indre soundtrack af Beyonces ‘Who run the world? GIRLS!’”

Noget af det jeg kæmper for, er et nyt narrativ for kvinder generelt. Jeg siger det igen og igen. Jeg tror fuldt og fast på, at kvinden er jordens største uudnyttede ressource. Uudnyttede fordi vi aldrig har lært, hvad de enorme styrker ved at være kvinder med alt hvad det indebærer, er. Jeg drømmer om, at fortællingen om at være kvinde er båret og gennemsyret af stolthed

Blodet vi afgiver hver eneste måned, er så smukt er synkroniseret med månen. Vi har faktisk en månecyklus og ikke en månedscyklus. Jeg drømmer om, at fortællingen bliver, at vores cyklus er vores superpower; det som gør os i stand til at bære liv. Vi er portalen til livet på jorden og blodet er vidnet herpå. Og i vores geniale cyklus ligger vores feedback system, så vi hele tiden er i kontakt med os selv, så vi ikke behøver at gå ned med stress eller overhøre vores intuition. Vi kan stole på kroppen - den lyver aldrig. 

Tænk hvis det var den drivende fortælling unge kvinder blev indviet i, når deres første blødning nærmede sig. Og tænk hvis vi i samfundet fortalte og strukturerede os efter denne fortælling. Så tror jeg ikke, at kvinder ville gemme bindet i ærmet og liste på WC for at skifte det, men i stedet gå catwalk til et indre soundtrack af Beyonces “Who run the world? GIRLS!”

“Min stolthed overtrumfede mine meget røde kinder, fordi historien allerede for hende er, at mit blod er den mest naturlige ting i verden”.

Mine børn vokser ikke op i en fin familie med klaver, men de vokser op i et hjem med tissekonespejl og fuldt indblik i hvad en mestruationskop er og hvordan mit blod er synkroniseret med månen. De ser mig tage den med ro, når jeg bløder og ser mig male entreen og sige ja til Tivoli på en mandag, når jeg har ægløsning. De ved, at jeg som kvinde ikke er en lige linje – mit liv er ikke lineært - og at det er velkomment, smukt og værdsat. 

Jeg har ikke brug for, at vi trækker vores blødning hverken op på middagsbordet eller friblødning ud over det hele, så vi også ødelægger vores hvide bukser. Men jeg vil ikke skamme mig. Jeg vil ikke gemme væk, at jeg er kvinde og bløder. Det er det mest naturlige i verden.  Jeg bærer det med stolthed og det håber jeg er den fortælling, vi begynder at give videre og i højere grad begynder at indrette vores både privatliv og arbejdsliv efter. 

Min mindste datter på 5 år, fortalte stolt en mand vi passerede, som iagttog månen som netop havde vist sig på himlen: “når månen er helt sort, så bløder min mor ud af tissekonen”. Min stolthed overtrumfede mine meget røde kinder, fordi historien allerede for hende er, at mit blod er den mest naturlige ting i verden, at det er min superkraft og at den en dag bliver hendes.  

 


Ayoe Ramati er 43 år og mor til 3. Hos Ayoe kan du uddanne dig til Cyklusformidler (et forløb på 12 måneder) eller tage med på både UngKvinde Retreats og Kvinde Retreats, hvor du kan lære mere om dit cyklus og om det at være i en kvindekrop. Følg med hos Ayoe på Instagram @ayoe_ramati eller 
www.ayoeramati.com 

Forrige
Forrige

Mette vil ikke have børn. Men hvorfor er det et svært valg i det moderne samfund?

Næste
Næste

Hvad er floating, og hvorfor er det relevant for vores mentale trivsel?