Miild-stifter, Tanja Largré, om iværksætteri, udbrændthed, grænsesætning og heling
“Jeg kunne ikke mærke noget. Jeg kunne ikke engang mærke, at jeg elskede mig selv eller nogen andre omkring mig”
I dette afsnit har jeg besøg af Tanja Lagré, som i sin tid stiftede brandet Miild og i dag driver Flourish. Afsnittet er en personlig beretning, hvor Tanja på ærlig vis fortæller om, hvordan Miild-succeen udadtil var kamp og kaos indadtil. Hun fortæller om udfordringen ved at blive iværksætter med sin gode veninde, om at slå op med sin far, om grænsesætning, om udbrændthed og om at finde hjem til sin krop, sin intuition og sit nervesystem.
I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:
Hvorfor Tanja følte kamp og kaos indeni, da Miild, som hun var med til at stifte, var en kæmpe succes udadtil.
Hvorfor Tanjas far overskred hendes grænser og om hvorfor stadig ikke ser ham i dag, trods hun elsker ham.
Hvordan stress-symptomer i form af, mørke tanker og allergiske reaktioner førte til en sygemelding
Om hvordan Tanja rejste sig fra stress og kom tilbage til en krop og et liv i trivsel og balance.
Hvordan Tanja i dag forsøger at forene performance og trivsel – hver eneste dag.
Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tagge @MindCareCollective.
Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.
Vært: Lea Hellmann Midtgaard
Gæst: Tanja Lagré
Musik: Max Ulver