Karen Pallisgaards om hvordan vi alle kan komme gennem livskriser – inklusiv egne ærlige beretninger
“ Det at hive gulvtæppet væk under ens børns fundament, og så skulle rulle et nyt ud, mens man selv er i sorg – det er det sværeste, jeg nogensinde har gjort”
I dette afsnit (#182) har jeg forfatter, Karen Pallisgaard, i studiet til en snak om livskriser. Karen har i løbet af de sidste par år oplevet en skilsmisse, stress, depression, sorg og en fyring – blandt andet. I afsnittet i dag fortæller Karen ærligt om, hvordan kriserne har fyldt i hendes liv, men vi taler især om, hvordan man kan rejse sig igen, når man først er faldet. I sin seneste bog ’Det her kan vi godt klare’, skriver Karen Pallisgaard nemlig om, hvordan vi kommer gennem livskriser – ved at bruge yogafilosofiens principper og teknikker.
I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:
Hvordan Karen blev væltet i livet af en skilsmisse, stress og depression.
Hvordan Karen skulle lære at navigere i at være single-mor.
Hvorfor det er helt okay – og måske en god idé – ikke at drømme stort.
Hvorfor yoga i sin essens handler om at lære ”at have det, som man har det”.
Hvordan vi kan bruges yogaens principper til at rejse os igen.
Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tagge @MindCareCollective.
Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.
Vært: Lea Hellmann Midtgaard
Gæster: Karen Pallisgaard
Musik: Max Ulver