Pause Power med Pia Hauge. Hvorfor er pausen både svær at tage og samtidig fuldstændig afgørende for vores performance og trivsel?
“Stort set alle kognitive funktioner får det bedre af en pause, og ikke mindst bliver vi bedre til at passe på os selv”
I dette afsnit har jeg ledelsesrådgiver, foredragsholder og forfatter, Pia Hauge, i studiet, som har dedikeret en masse tid til at undersøge emnet ’pauser’. Dem af jer, der har lyttet med før, eller som følger med mig på min @Mindcarecollective-profil, ved, at emnet pauser er lidt af et hjertebarn for mig. For pauser er fuldstændigt afgørende for vores mentale trivsel, men fordi vi lever i et hurtigt samfund, hvor vi har travlt, hvor vi konstant stimuleres og underholdes af teknologi og algoritmer, bliver det sværere og sværere for os at huske at tage pauser - rigtige pauser.
I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:
Hvorfor mange af os holder forkerte pauser.
Pausens fordele relateret til både trivsel og performance (baseret på forskning).
Hvad der egentlig definerer rigtige pauser, hvor ofte vi bør holde dem og hvordan vi lykkes med det.
Tips og redskaber til at implementere (rigtige) pauser på arbejdspladsen.
Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective.
Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.
Vært: Lea Hellmann Midtgaard
Gæst: Pia Hauge
Musik: Max Ulver