PERSONLIG BERETNING: Emilie Lilja om at mærke mere, acceptere mere og frygte mindre

“Jeg har levet med en overbevisning om, at jeg skulle være på en speciel måde for at blive elsket”

I denne uges afsnit har jeg Emilie Lilja i studiet. Vi taler overordnet om mental trivsel i livet i 30erne – i Emilies liv i 30erne. Men mere specifikt taler vi om at være drevet af frygt, om at være en pleaser, vi taler om at mærke – og om ikke at mærke – efter i sig selv og i sin krop, vi taler om at acceptere tingenes tilstand, om selvkærlighed, og om tilstedeværelse i nuet. Det er alle emner, der fylder hos Emilie, og jeg er overbevist om, at mange derude kæmper med nogle af de samme ting, som Emilie gør. Lyt med når Emilie på ærlig, sårbar og reflekteret vis fortæller om hendes erfaringer med mental trivsel i 30’erne.

I afsnittet taler vi om:

• Hvorfor Emilie oplevede behovet for at blive bedre til at mærke efter i sig selv – og være mindre ’pleasende’.

• Hvorfor Emilie oplevede behovet for at øve sig mere i at være til stede i nuet og acceptere tingenes tilstand.

• Hvorfor mange er drevet af frygt, og om hvad Emilie lavpraktisk gør for ikke at være drevet af frygt i sit liv.

• Hvordan man mon formår at elske sig selv, præcist som man er.

• Hvordan man lykkes med at være i og med (alle) sine følelser.

• Fordelen ved terapi, og om hvorfor forskellige former for terapi kan noget forskelligt og samtidig kan gå hånd i hånd.

“Jeg tror, at mange mennesker går og er bange for at mærke efter. Bange for at mærke det, det gør ondt. Bange for at være i følelserne. For mig har det været virkelig frisættende at lære at være i mine følelser”

.
Vil du gerne støtte podcasten her? Så kan du gøre det med et valgfrit beløb via MobilePay: 155503.