Stifter af Lynæs Surfcenter, Johan Ingversen, om succes og det bæredygtige arbejdsliv 

“ Man skal ikke være så bange for at komme ud og finde ud af, hvor ligger ens grænser henne – for det giver i virkeligheden bare en bevidsthed om, hvor stor ens båndbredde egentlig er.”

I dette afsnit (#198) har jeg Johan Ingversen på besøg, som er en af stifterne af Lynæs Surfcenter. Sammen med sin tvillingebror, Jeppe, har Johan skabt en iværksættersucces, og selvom tvillingerne også har fået en placering på Berlingskes Top 100, forsøger tvillingebrødrene at drive deres virksomhed på det, der er blevet kaldt ’den-omvendte-Jesper-Buch-tilgang’. Johan og Jeppe stræber nemlig – modsat de fleste iværksættere – ikke efter en kæmpe exit, men om at skabe et arbejdsliv, hvor iværksætteri, ambitioner, trivsel og arbejdsglæde kan gå hånd i hånd. I afsnittet her taler jeg med Johan om den iværksætterrejse, de to brødre har været på, og om deres perspektiv på arbejdsliv, arbejdsglæde, elitekultur og trivsel.

I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:

  • Ærlige erfaringer fra Johans og Jeppes iværksætterrejse mod at skabe Lynæs Surfcenter.

  • Hvad den vigtigste huskeregel er for Johan i hans iværksætterliv.

  • Hvordan Johan forsøger at finde balancen mellem idéer, driftighed, ambitioner og trivsel.

  • Hvad der ifølge Johan er grundingredienser i et bæredygtigt arbejdsliv – og hvorfor det ikke er en mulighed at lykkes med det 365 dage om året.

Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tagge @MindCareCollective.

Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.

Vært: Lea Hellmann Midtgaard


Gæster:
 Johan Ingversen

Musik: Max Ulver


Instagram

YouTube

LinkedIn

Næste
Næste

Om nervesystemet, kroppen, traumer og trivsel – med Maria Anderson