EKSPERTEN: Kan vi spise os mentalt sunde? Om mad, myter og mental sundhed med Morten Elsøe

“Når man har det mentalt dårligt, påvirker det typisk, hvordan man spiser. Så spiser man i 
højere grad på sine impulser. 
Man spiser ting der er nemme og let-tilgængelige”.


I afsnittet i dag har jeg besøg af sundhedsekspert, Morten Elsøe. Jeg taler med Morten om mad, myter og mental sundhed. Morten Elsøe er kendt fra sundhedsdebatten i Danmark, hvor han især arbejder med at forsøge at sikre at vi - folk i Danmark - får korrekt information om kost og sundhed. Sagt på en anden måde, bruger han tid og energi på at forsøge at aflive myter, der florerer i sundhedsdebatten.

Vi kommer vidt omkring i afsnittet, hvor vi overordnet taler om hvorvidt der reelt findes mad, der er mere sund eller hensigtsmæssig for vores mentale sundhed end andet. Vi taler i øvrigt om, hvorvidt fysisk og mental sundhed hænger sammen, og så beder jeg Morten bringe 3 myter på bordet, som relaterer sig til mental sundhed. Myter som han er stødt på i sit arbejde eller på sociale medier.

 

I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:

  • Hvorvidt der findes mental sund mad.

  • Hvorfor Morten som værende sundhedsekspert argumenterer for, at han hellere ville vælge at leve af bland-selv-slik frem for broccoli, hvis han kun kunne vælge mellem de to ting.

  • Hvorfor der er en afgørende forskel mellem ’sund kost’ og et ’sundt kostmønster’.

  • Hvorfor vaner, tanker og kritiske indre stemmer er afgørende elementer, hvis vi gerne vil være både fysisk og mentalt sunde.

  • Hvilken sunde vaner Morten altid prioriterer.

  • Hvorfor det er vigtigt, at vi forholder os kritisk, når vi bliver optaget af en sundhedstrend – og hvordan vi kan bære os ad med at være kritiske.

 

“Det er ikke en god idé, 
at gøre det forbudt for én selv 
at spise en specifik fødevare”.



Vil du gerne støtte podcasten her?
Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective.
Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.

Forrige
Forrige

EKSPERTEN: Enneagrammet. Hvorfor kan vi få mere ud 
af livet ved at kende vores personlighedstype? Med Henriette Claydon

Næste
Næste

EKSPERTEN: Imran Rashid om hvordan skærme påvirker vores (og vores børns) mentale sundhed