Skyggesider: Hvad er det og hvorfor bør vi kende til dem?
Interview med Louise Leth
Forleden havde jeg en snak med Jungiansk psykoterapeut og forfatter til bestselleren ‘Derfor flipper du ud – og derfor skal du ikke skamme dig’, Louise Leth, som du måske kan huske fra afsnit 46 af min podcast, Vores Mentale Sundhed. Jeg talte med Louise om ’skyggesider’, som er et emne, der dukker op flere og flere steder. Skyggesider er de sider, som vi fortrænger i os selv, hvilket ofte dukker op til overfladen, når vi irriteres over noget, andre gør eller siger. Men sagen er, at dét vi irriterer os over ved andre, ofte er noget, vi endnu ikke har bearbejdet i os selv. I artiklen herunder fortæller Louise mere om emnet.
“Skyggesider er de dele af din personlighed, du har måttet give slip på at udleve, fordi din omverden har fået dig til at føle skam over disse sider i dig“
Hvad er skyggesider?
Skyggesider er det sted os, vi er mest ubevidste om. Det lever altså i skyggen af vores daglige opfattelse af os selv. Du er ikke selv bevidst om det, og derfor oplever du det ikke til dagligt som en del af din personlighed. Men det er en del af dig.
Skyggesider er de dele af din personlighed, du har måttet give slip på at udleve, fordi din omverden har fået dig til at føle skam over disse sider i dig. Forestil dig, at du, da du blev født og årene herefter, har indeholdt potentialet til mere eller mindre alt. Du har haft potentialet for at føle og udvise vrede, hævn, glæde, lykke, taknemmelighed, jalousi, dovenskab, nærighed, medfølelse, empati, genialitet og alt derimellem. Vi kommer altså til verden som et, næsten, ubeskrevet blad, og inden vores omverden socialiserer os, fordømmer vi ikke specifikke sider af eller i os selv. Vi har ikke haft holdninger til os selv som babyer og små børn, eller bedømt det ene eller det andet personlighedstræk i os selv, som værende rigtigt eller forkert. Vi har ikke ligget på vores legetæppe da vi var 10 måneder og bevidst tænkt: ”Ej der blev jeg lige lidt for vred, jeg må hellere skrue lidt ned”. Vi har bare været i verden som os, med potentialet for alle naturlige menneskelige tilstande og følelser, og vi har reageret helt naturligt i tråd med disse. Men langsomt, som vi bliver ældre, begynder vi at få bevidsthed om, hvad der er, eller opfattes af andre som, ”rigtigt” og ”forkert”.
Vores forældre, søskende, skolelærere, venner og så videre, har reageret på os og vores handlinger henholdsvist positivt og negativt. Vi bruger altså vores omverden som pejlemærke for, hvem vi skal være for at passe ind i den verden, som vi er født ind i. Vi hører ”nej” og får skæld ud, når vi stjæler slik eller smider mad på gulvet, vores forældre ignorerer eller afviser os, når vi er besværlige eller vrede, og vi erfarer, at hvis vi slår de andre børn i børnehaven, vil ingen lege med os. På den måde begynder vi at forstå, at for at få accept og kærlighed må vi pakke visse sider væk i os selv, som ikke ”virker” til at opnå den accept, vi godt er klar over, at vi har brug for for at overleve med succes i verden. Grundlæggende higer vi jo efter at være elsket og at være en del af flokken.
Når dette går op for os, begynder vi at føle os betingede. Betingede i den forstand, at vi ved, at det ikke er alle sider af os selv, vi kan bruge, hvis vi vil opnå noget positivt. Når vi begynder at forstå denne betingelse, begynder vi at rette os ind herefter. Det fortsætter vi reelt med hele livet, men vi gør det især og i høj grad, når vi er børn og som unge mennesker. Det er nemlig i vores barn- og ungdom, vi er mest modtagelige i forhold til at blive guidet til at passe ind i omgivelserne. Det er her, vi skaber vores identitet.
Når vi gør noget, der i andres øjne er forkert, begynder vi som oftest at føle skam. Skammen over at være forkert, føles meget kraftfuldt i os, og derfor kan vores psyke på et tidspunkt ikke længere rumme, at vi bliver ved med at føle os forkerte. Derfor ender det med, at vi pakker sider af os selv væk. Så langt væk, at vi til sidst er ubevidste om, at vi indeholder disse sider. De er stadig en del af os, men vi kan ikke længere mærke dem og har ikke længere adgang til dem. På den måde dannes en såkaldt skyggeside.
Disse skyggesider lever kun i vores underbevidsthed, og herfra kan de lave en masse ravage i vores liv. Skyggesiderne kommer måske kun frem, når vi er ekstremt pressede, vrede, stressede, grænseoverskredne, er fulde, eller når der er sket noget tragisk i vores liv. Vi bruger i hverdagen helt ubevidst mange kræfter på at holde disse skyggesider væk fra vores personlighed, og når vi er blevet for pressede, har vi ikke længere kræfter til at holde skyggesiderne nede i det ubevidste - og så risikerer vi, at de vælter frem. Vi bliver chokerede over os selv og kan ikke forstå, hvor den nærighed, vrede, jalousi eller lignende kom fra. For det er ikke sådan, vi kender os selv.
Udover at vi møder vores skyggesider, når vi bliver pressede, vrede, stressede og fulde, møder vi også vores egne skyggesider i andre mennesker. Vi ser dét, vi ikke kan lide i os selv, i andre og reagerer med væmmelse. Når vi har meget stærke negative følelser om særlige sider i eller personlighedstræk hos andre, handler det i virkeligheden oftest om det vi frygter allermest selv at være. Når vi dømmer andre, er det altså ofte fordi, vi inderst inde har lært at dømme os selv.
“Det handler om at arbejde med at blive bevidst om sine skyggesider, om at turde at se styrken og det smukke ved skyggesiderne, og om at kunne rumme disse sider i sig selv” (red).
Kan du give nogle eksempler på, hvordan skyggesider kan komme til udtryk hos en person?
”Hun er så selvoptaget og fylder for meget” eller ” Han er så egoistisk og tænker kun på sig selv” er ofte udtalelser, der dækker over den sandhed, vi skjuler for os selv, om os selv. Det er de ting, vi har følt skam over i forhold til os selv, og som vi derfor har nægtet at identificere os med.
I min praksis møder jeg ofte mennesker, der er stærke, ressourcefulde og succesfulde. De kan det hele og har ”hele pakken” set udefra, men de har udfordringer i forhold til at turde at komme tæt på en nær ven, partner eller en kæreste. De tør ikke nærheden, og de tør ikke at hengive sig i et parforhold. De er bange for at blive afvist og forladt, hvis de virkelig åbner sig op for et andet menneske. Når vi arbejder terapeutisk med dette, viser det sig ofte, at de frygter sårbarheden og at føle sig som et offer for den anden. Dette er ofte mennesker, der har lært at klare sig selv i barndommen, og de har lært, at det er svagt at være sårbar. Deres forældre har lært dem, at de skal kunne klare sig godt i livet og top-præstere, men de har (blandt andet) ikke lært dem, det det er okay at have brug for andre. Deres skygge i denne situation er altså, at de fordømmer sårbarhed og svaghed og offermentalitet. Derfor bliver det farligt for dem at komme tæt på et andet menneske, fordi de så kan risikere i nogle situationer at skulle vise sårbarhed og svaghed – hvilket som udgangspunkt er helt naturligt at vise i nære relationer. I dette eksempel handler det om at arbejde med at blive bevidst om denne skyggeside, om at turde at se styrken og det smukke ved sårbarheden, og om at kunne rumme disse sider i sig selv. På den måde udvikler vi os til at turde åbne mere op og til at komme tættere på (os selv og) en partner.
Noget andet jeg ofte ser, er mennesker, der lukker ned for deres følelser, når deres partner udviser svære følelser, som eksempelvis vrede. De fordømmer deres partners vrede og bliver kolde og utilnærmelige. I virkeligheden handler det om, at de er bange for, at de selv ender et sted, hvor de bliver meget vrede eller viser store følelser, hvis de selv gav los og mærkede efter, hvad de egentlig følte. Disse mennesker er ofte selv blevet afvist og behandlet med kulde og afvisning, når de selv var vrede som børn. Her arbejder jeg med mine klienter om at lære, at vreden ikke er farlig og at de skal lære at turde rumme og anerkende deres egen vrede. De skal lære at se gaven ved at turde at være vred. For vrede er eksempelvis et vigtigt redskab til at sætte grænser med.
Hvorfor er det en god idé at kende til og arbejde med sine skyggesider?
Psykoanalytikeren Carl Gustav Jung, der har studeret og skabt skyggebegrebet, udtalte i sin tid: ”Until you make the unconscious conscious it will direct your life and you will call it fate”.
Han mener altså, at vi og vores liv ubevidst styres af de ting, vi ikke er bevidste om, og vi har ofte en tendens til at tro, at vi blot er havnet i en ulykkelig skæbne. Når vi taler om skygger, handler det altså om, at det kan være frygteligt smertefuldt for os altid at skulle forholde os til vores egne skygger gennem andre. Vi føler måske, at vi møder den samme type af mennesker igen og igen, som altid sårer os på den samme måde om og om igen, eller vi føler, at vi vælger partnere, vi ender med ikke at ”kunne lide”, fordi de minder os om de sider i os selv, vi er skamfulde over. Ved at lære, forstå og rumme de sider i os selv, som vores forældre – eller andre betydningsfulde personer tæt på os - har afvist i os, kan vi blive bedre til at rumme både os selv og andre.
Desuden kan vi ved at kende og forstå vores skygger også forstå, hvad det er, der sker med os, når vi pludselig flipper. Eller når vi bliver ude af os selv og pludselig reagerer på en måde, som vi efterfølgende ærgrer os eller skammer os over. Jeg så disse gentagende mønstre i arbejdet med mine klienter, og dette blev årsagen til, at jeg skrev min bog ‘Derfor flipper du ud og derfor skal du ikke skamme dig’, som netop handler om, hvordan vi kan rydde op i disse skygger og begynde at finde mere balance i vores reaktioner – og om hvordan vi kan lade være med at skamme os så meget over, hvem vi er.
“Når vi arbejder med vores skygger, bliver vi mere powerfulde, balancerede og rummelige mennesker”
Hvad går vi glip af, hvis vi ikke kender til eller arbejder med vores skyggesider?
Vi går glip af at kende os selv fuldt ud, men endnu vigtigere vi går glip af at lære at elske og acceptere os selv fuldt ud. Husk på, at skyggerne er opstået i skam. Hvad nu hvis vi slet ikke skal skamme os over, dem vi er, men i stedet lære os selv at kende og forstå hvorfor, vi er, som vi er. Når vi arbejder med vores skygger, bliver vi mere powerfulde, balancerede og rummelige mennesker.
Skyggerne styrer os ubevidst og skaber problemer for os, fordi vi skal skjule dem for os selv og for vores omverden. Det kræver energi at skjule vores skygger og det er et projekt, der aldrig rigtigt lykkes – i hvert fald ikke hvis vi skal lykkes med at leve et autentisk liv. Før eller siden skal skyggerne nok vise sig i vores liv på en uhensigtsmæssig måde. Enten gennem ekstreme reaktioner eller gennem den (negative) måde, vi oplever (nogle) andre mennesker på.
Man skal kende sine indre fjender. Det giver frihed. Og måske vil man med tiden forstå, at skyggerne ikke er fjender, men hjælpere, vi har afvist at modtage hjælp fra.
Har alle mennesker skyggesider? Og kan vi komme til et sted, hvor vi ikke længere har flere skygger?
Ja. Alle mennesker har skygger. Det er den måde, psyken fungerer på. Og til en vis grad, er det ret smart. Vi skal jo overleve i verden og vi kan derfor ikke bare rende rundt og ikke følge de spilleregler, der eksisterer i vores familie og i samfundet. Eksempelvis er det jo meget godt, at vi lærer, at selvom vi kan have trangen til at gøre andre mennesker ondt eller hævne os på andre, så går det bare ikke, at vi gør sådan. Så skammen vi føler, skal vi bruge til at socialisere os selv med. Vi skal altså ikke omfavne og udleve alle vores skygger. Så nej, vi kan ikke komme til et sted, hvor alle skygger er væk. Det skal vi heller ikke, for det ville ikke være hensigtsmæssigt. Man skelner mellem de hensigtsmæssige skygger (dem der holder os fra ekstreme handlinger) og de uhensigtsmæssige skygger (dem der holder os fra at acceptere og elske os selv og andre). Det er disse skygger, jeg har omtalt i denne artikel, og det er disse, vi skal arbejde med at omfavne for at blive mere afbalancerede og friere i livet.
Hvordan kan man identificere og arbejde med sine skyggesider?
Der er masser af arbejde, man kan gøre selv i forhold til at arbejde med sig selv og sin egen udvikling, men lige når det kommer til skygger, har vi ofte brug for professionel hjælp. Det er en god idé, fordi vores skygger er det absolut mest ubevidste sted i vores psyke og det er ofte forbundet til en stor mængde hæmmende skam, når vi kommer i kontakt med de lidt dybere skygger.
Når det så er sagt, så kan man sagtens forsøge sig med at kigge objektivt på sig selv og se, hvad det er, man ofte fordømmer eller reagerer negativt på hos andre, og undersøge om man kan trække en parallel til den måde, man selv er opdraget til at være.
Hvis du eksempelvis har det svært med folk, der hæver sig selv over andre og roser sig selv, kan du så trække en parallel til, hvad du har lært som barn? Har dine forældre lært dig, at det ikke er høfligt at rose sig selv? Er du blevet latterliggjort eller afvist, hvis du har fyldt en masse i dit barndomshjem? Hvis du kan spotte sådan en skygge i dig selv, kan du arbejde med at føle mindre skam omkring denne skygge ved at se på de positive kvaliteter i denne side, du har afvist i dig selv. Hvad kunne det positive aspekt være i at rose sig selv og fylde noget mere? Ville du måske kunne se det som at elske dig selv mere og fremhæve de positive sider overfor andre? Kunne du se det som en form for selvkærlighed at stå ved de gode sider, du indeholder? På den måde bliver det mindre skamfuldt.
Det er komplekst at arbejde med skygger, men som hovedregel er det sådan, at det du lægger mærke til hos andre og det du provokeres af i andre, ofte hænger sammen med dine egne skygger. Husk at en skygge altid vil vise sig for dig på den ene eller anden måde og denne vil ofte lave problemer eller udfordringer for dig. Derfor kan det altid betale sig at lægge energi i at forløse skyggerne. Det skaber helhed og balance i dit indre. Det skaber en bedre relation til dig selv og til andre.