PERSONLIG BERETNING: Journalist Josefine Stork om stress, selvværd og Wim Hof-metoden

“Mit stress-forløb og Wim Hof-metoden har lært mig, hvor tæt krop og sind er forbundne. Og det er jo fedt, for det betyder, at vi kan gøre noget selv for at ændre eller påvirke, hvordan vi har det”.


I dette afsnit taler jeg med journalist, Josefine Stork. Vi taler om Josefines egen historie med stress i tv-branchen og vi taler om årsagerne hertil, som kobler til emner som 'præstation' og 'selvværd'. Men Josefines historie med stress er kun udgangspunktet for samtalens egentlige fokus, som er den såkaldte Wim Hof-metode. I anden del af afsnittet taler vi derfor om Josefines eget forsøg med Wim Hof-metoden i forbindelse med sit stressforløb. Det handler om iskolde bade og om vejtrækning - og om forbindelsen mellem krop og sind. 

I afsnittet taler vi bl.a. om: 
- Hvorfor Josefine blev ramt af stress
- Hvordan Josefines bevidsthed om fortiden og hendes barndom, har givet hende en dybere forståelse af, hvem hun er og af hvorfor hun lever, som hun gør. 
- Hvorfor vi ikke må forveksle selvtillid med selvværd.
- Wim Hof-metoden: Vi taler om, hvad det der med iskolde bade og vejrtrækninger faktisk kan.
- Josefines egne erfaringer med Wim Hof-metoden i forbindelse med hendes eget stress-forløb (hvilket hun i øvrigt har dokumenteret i sin egen dokumentar). 
- Forbindelsen mellem krop, sind og mental trivsel.

“Jeg har altid haft meget selvtillid på mit arbejde, men nok også forvekslet selvtillid med selvværd. Pludselig kunne jeg mærke, at jeg ikke var så glad for mig selv i den periode.”


Vil du gerne støtte podcasten her?
Så kan du gøre det med et valgfrit beløb via MobilePay: 155503.

Forrige
Forrige

PERSONLIG BERETNING: Carla Mickelborg om at vende frygt til kærlighed

Næste
Næste

PERSONLIG BERETNING: Fertilitetscoachen, Runa Egeskov, om mental styrke i ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling