Rasmus Lythckes personlige beretning om et særligt bæredygtigt arbejdsliv
“Du bliver ikke nødvendigvis lykkeligere af at have mange penge, hvis ikke du har tiden til at bruge dem eller menneskerne til at bruge dem med”
I denne personlige beretning, har jeg besøg af indehaver af The Travel Book, Rasmus Lythcke i studiet, der har valgt at have et lidt mere alternativt arbejdsliv. Han er selvstændig og lever af at rejse rundt i verden og dele viden og tips til, hvordan man kan rejse på en bæredygtig måde – uden at gå på kompromis med sine rejseoplevelser. Men bæredygtighed spiller en rolle på flere måder i Rasmus’ liv. For udover at inspirere til bæredygtige rejseformer, går han også meget op i, hvordan han kan skabe et bæredygtigt arbejdsliv: et liv hvor han arbejder og tjener penge, men hvor han samtidig passer på sin egen trivsel og får tid til de ting, der interesserer ham. Afsnittet handler altså om Rasmus’ historie, viden og erfaring relateret til at rejse, leve og arbejde bæredygtigt.
I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:
Hvorfor Rasmus i dag er optaget af den bæredygtige rejseform, og hvad han gør for at få så mange oplevelser som muligt – samtidig med, at han passer på miljøet. (han har fx ikke fløjet i knap 7 år).
Rasmus’ tips til, hvad du kan gøre for at få fantastiske rejseoplevelser, samtidig med at du passer på miljøet.
Hvad folk, der lever et mere almindeligt 8-16-arbejdsliv, kan lære af Rasmus’ mere atypiske måde at arbejde og leve på.
Hvad der især udfordrer Rasmus’ mentale trivsel og hvilke mentalt sunde vaner, han dyrker i sit liv.
Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tagge @MindCareCollective.
Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.
Vært: Lea Hellmann Midtgaard
Gæst: Rasmus Lythcke
Musik: Max Ulver