Topchef i Novo Nordisk, Katrine Sperling, om det bæredygtige arbejdsliv – baseret på både fakta og ærlig erfaring
“ Det har været en øjenåbner for mig, hvor vigtigt det er at træne nærværet i det man laver, om det så er privat eller på arbejdet, og virkelig prøve at tvinge mig selv til at lave én ting ad gangen”
I dette afsnit har jeg besøg af Global kommunikationschef i Novo Nordisk, Katrine Sperling. Personligt har hun prøvet at være ramt af stress – sådan rigtig ramt. For nogle år siden var Katrine stresssygemeldt i et år, og hendes sygemelding lærte hende nogle vigtige ting om hendes arbejdsliv og arbejdsvaner; læringer hun i dag tager meget alvorligt, som hun lever efter, og som hun også forsøger at inspirere andre med gennem sit arbejde. I afsnittet taler vi kort om, hvorfor Katrine blev ramt af stress, men især taler vi om, hvad hun har lært af sin stresssygemelding og om, hvad hun i dag mener, at vi alle børe huske på og også praktisere i vores ofte travle arbejdsliv for både at kunne præstere og passe på os selv på samme tid.
I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:
Hvorfor og hvordan Katrine Sperling blev syg af stress, som førte til en etårig sygemelding.
Hvordan Katrines oplevelse med stress har ændret hendes perspektiv på ledelse og arbejdsliv.
Hvad Katrine og hendes kollegaer har gjort for at reducere stress fra 20% til 4% i deres afdeling.
Hvilke redskaber Katrine især bruger for at lykkes med et bæredygtigt arbejdsliv.
Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tagge @MindCareCollective.
Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.