Du er giftig! Om hvordan du, ufrivilligt, påvirkes af gift som PFAS, kviksølv og bly – og hvad du kan gøre ved det. Med forsker Philippe Grandjean.

Det kan altså gøres bedre, og vi må have mere respekt for borgerne, og specielt næste generation, som også bliver påduttet de her kemiske giftstoffer

I dette afsnit har jeg læge, Philippe Grandjean i studiet, som i øvrigt er en af verdens mest indflydelsesrige miljøforskere. Vi tager i afsnittet afsæt i Philippes bog ’Du er giftig – og nogle vil skjule det’, når vi taler om, hvorfor du (og jeg) som moderne menneske – ufrivilligt – påvirkes af gift via kost, makeup, tøj, vand og luft mv. Vi taler om, hvordan giftstoffer som PFAS, kviksølv og bly, der er gemt i vores miljø, påvirker din sundhed, vi taler om, hvordan vi mon er nået hertil, og vigtigst af alt, hvad du selv kan gøre for at blive mindst muligt forgiftede i din hverdag. 

 

  

I afsnittet kommer vi bl.a. ind på: 

  • Hvorfor mennesker (formentlig også dig) hvis vi var en fødevare, ikke ville blive godkendt.  

  • Hvorfor stoffer som PFAS, bly og kviksølv er i mere, end du aner. 

  • Hvordan giftige stoffer kan påvirke hjernen, fostres udvikling, føre til infertilitet, kræft, diabetes og andre sygdomme.  

  • Hvorfor det er problematisk, at dem der står bag undersøgelser, der viser om noget er farligt, ofte har mange penge og er interesseret i at påvise et særligt (ufarligt) resultat. 

  • Hvad du som individ kan gøre for bedst muligt at undgå giftstoffer i hverdagen.

Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tagge @MindCareCollective. 

Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503. 

 

Vært: Lea Hellmann Midtgaard
 

Gæst:
 Philippe Grandjean

Musik: Max Ulver 

 

 
Instagram 

YouTube 

LinkedIn 

Næste
Næste

Michelle Kristensen om mad og mental (og fysisk) sundhed