Ernæringsekspert, Ninni Kjær, om sunde (kost)vaner, der skaber overskud og trivsel
“Spis noget mere rigtig mad og spis noget protein”
I dette afsnit har jeg Ninni Kjær i studiet, der til hverdag arbejder med ernæring og sundhed. Vi taler i afsnittet både om forvrængede syn på sundhed, om Ninnis egen og ærlige erfaring med at leve med en spiseforstyrrelse, vi taler om, hvorfor det kan være svært for mange at have simple sunde kostvaner og især om, hvilke essentielle kostvaner Nini anbefaler – og om hvordan vi så lykkes med at få disse vaner ind i vores hverdag.
I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:
Hvordan Ninnis spiseforstyrrelse fyldte i mange år af hendes liv – og hvordan den fylder i dag.
Hvad der ifølge Ninni er de vigtigste kostråd.
Ninnis holdning til diæter og tip til, hvordan vi kan forholde os til verdens informationsoverload vedrørende kost og ernæring.
Ninnis holdning til, at jeg har spist den grønne grød til morgenmad i 2 års tid.
En helt essentiel huskeregel i forhold til hvorvidt kost hænger sammen med fertilitet.
Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective.
Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.
Vært: Lea Hellmann Midtgaard
Gæst: Ninni Kjær
Musik: Max Ulver