Hakon Mosbech om hvordan vi revolutionerer arbejdslivet – hvis vi vil undgå stress og sikre både trivsel og performance
“De top tunede algoritmer på vores telefon suger opmærksomhed ud af vores indre og destabiliserer vores struktur, og er enormt svære at sige fra overfor.”
I det her afsnit har jeg besøg af Zetland-stifter og journalist, Hakon Mosbech, som jeg i høj grad deler interesser med. Han beskæftiger sig nemlig især med, hvordan vi mon optimerer vores arbejdsliv, så vi kan lykkes med at få trivsel og performance til at gå hånd i hånd. Det har han netop skrevet en bog om, nemlig bogen ’Vågne timer – sådan revolutionerer vi vores arbejdsliv’, som afsnittet i dag tager afsæt i. For hvad peger forskningen, succesfulde virksomheder og tidens store tænkere egentlig på, at vi skal gøre for, at præstationer ikke bliver på bekostning af trivsel?
I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:
Hakons egen erfaring med stress, som medførte et både fysisk og mentalt pres.
De 6 love, som Hakon mener er nødvendige at følge, hvis vi skal lykkes med et bæredygtigt arbejdsliv.
Hvad man kan gøre som individ og som leder for at følge de 6 love.
Hvad man lavpraktisk kan gøre, hvis man ønsker sig, at ens leder eller virksomhed tager emnet ’et bæredygtigt arbejdsliv’ mere alvorligt
Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective.
Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.
Vært: Lea Hellmann Midtgaard
Gæst: Hakon Mosbech
Musik: Max Ulver