Minimeditationer uden musik
Disse mini-meditationer kan både bruges af dig, der for første gang kaster dig ud i at meditere og af dig, der bare savner et par nye mini-meditationer. Formålet er at gøre det nemt for dig at holde korte, vigtige, pauser for krop og sind i en travl hverdag.
Langt hen ad vejen handler meditation om at trække vejret (dybt) og om at slippe bekymringer og tanker om fortiden og fremtiden – og derfor om at være opmærksom på og til stede i nuet.
Du kan bruge meditationerne i vilkårlig rækkefølge.
God fornøjelse.